"Jeg ville ønske at jeg selv var syg"
Hvis et barn er blevet syg, påvirker det ikke kun barnet og dets forældre. Det påvirker også de raske søskende, uanset deres alder. Børnenes kendte hverdag bliver ændret, og de skal i perioder undvære både deres bror eller søster og den forælder, der også er indlagt. De kan derfor nemt blive overset, når hverdagen kommer til at dreje sig om en søster eller brors sygdom og behandling.
Søskende til et sygt barn bliver ofte bekymrede for den syge bror eller søster og kan samtidig mærke forældrenes utryghed. At forældrene også er bange og heller ikke altid ved, hvad der skal ske, overføres til børnene. Når forældrene ikke har klare svar, bliver søskende urolige og mere bange. Uvisheden er svær at leve med for hele familien og forstærker angsten. Samtidig kan det at se den syge og forældrene græde få mange søskende til ikke at ville vise, hvor kede af det de selv er, for ikke at gøre det værre for forældrene.
Søskende føler også sorg, der relateres direkte til den sygdomsramte, og de sørger over, at den syge er blevet syg og kan risikere at dø af sygdommen. De kan se, at den syge er blevet ændret både fysisk (kan ikke så meget, er måske blevet skaldet, har fået kateter osv.) og psykisk (er blevet træt, irritabel, indadvendt, selvoptaget, ked af det og afvisende). Dette gør dem meget kede af det, også fordi deres indbyrdes forhold er ændret.
Børn kan også blive misundelige på sin bror eller søster, føle sig forskelsbehandlet og blive vrede over situationen. Men søskende har ofte svært ved at tale om jalousien. De skammer sig over at være jaloux og skjuler følelsen, fordi de selv synes den er forkerte og derfor ikke vil blive forstået. Jalousifølelsen er så svær at bære, fordi børnene sagtens kan forstå, hvorfor det syge barn skal have al den opmærksomhed, det får. En umiddelbar reaktion på, at den syge får så meget opmærksomhed, er foruden selve jalousifølelsen i anden omgang et ønske om selv at være syg.
Søskende kan reagere meget forskellig. De mindre børn reagere ofte med vrede, bliver hidsige, skælder ud og skaber konflikter, mens nogle går for sig selv og græder. De savner mor og den syge, alligevel afviser nogle den kontakt, forældrene forsøger at give dem. De større børn forsøger at tage hensyn til den syge og forældrene i deres reaktion. De græder ofte i enerum, bliver indesluttede og konfliktsky, og i skolen sidder de for sig selv og stirrer ud i luften. Som tidligere nævnt skjuler de ofte deres følelser, for at forældrene ikke skal blive endnu mere kede af det. Det er svært at se forældrene være så kede af det, så de prøver at gøre dem i bedre humør ved at undgå at være til besvær og ved at blive mere selvstændige og modne.
Mange søskende kan føle sig alene med de tanker og svære følelser, de har. De har svært ved at dele deres følelser med forældrene, blandt andet fordi de beskytter dem. Når hospitalsklovnen træder ind på en stuen vurderer han eller hun hvem der har det største behov for opmærksomhed. Tit bruger hospitalsklovnen også tiden på at lege/snakke/give opmærksomhed til søskende til syge børn, da de ofte kan have brug for lidt ekstra anerkendelse og opmærksomhed.
Som forældre kan du:
- Lave plads til at stille spørgsmål
- Inddrage søskende og forberede dem på forandringer
- Lave rum til at vise følelser – f.eks. sorg, bekymring, jalousi og vrede
- Sørge for alenetid med forældrene
- Bevare en så normal hverdag som muligt med skole og fritidsaktiviteter
