Book teaterforedraget ”Hvis man kniber øjnene lidt sammen”.
Gennem personlige fortællinger tager Veranda, Dr. Dulle og Ruth publikum med på en både humoristisk og bevægende rejse ind i hospitalsklovnenes forunderlige verden, hvor fantasi og nærvær møder alvoren for indlagte børn.
“Hvis man kniber øjnene lidt sammen” spilles af tre erfarne hospitalsklovne. Det er en poetisk klovneforestilling for voksne, der gennem personlige fortællinger, musik og bevægelse åbner døren ind til hospitalsklovnenes verden.
På fineste vis lader den publikum opleve og mærke den forskel, det kan gøre for indlagte børn og unge – og deres familier, at møde en hospitalsklovn.
Målgruppe
- Sundhedsfagligt eller pædagogisk personale/uddannelser
- Samarbejdspartnere/Partnerskaber
- Store donorer
- Skoler (fra 5. kl.)
- Foredrag for større grupper

Praktisk information
Varighed: 40 min. med mulighed for aftertalk
Pris: Efter aftale
Pladskrav: 4×4 m. uden publikum