Jeg samler ind fordi: 

Hospitalsklovne gør en forskel hos et indlagt barn. At være indlagt kan være skræmmende/ubehageligt for et barn, enten om barnet er i et langvarigt eller et kortvarigt sygdomsforløb. Ved at sprede glæde og leg, kan en ubehagelig situation gøres en smule mere tålelig. En hospitalsklovn er mere end det. Det er en, barnet kan betro sig til. En som aldrig gør barnet ondt, men hjælper barnet igennem en svær tid. Jeg har stor respekt for det arbejde, de udfører.
I mit arbejde som bioanalytiker på Åbenrå Sygehus tager jeg blodprøver på børn, og jeg støder til tider ind i hospitalsklovnen Todaysi (Todaysi og jeg på profilbilledet), som spreder fis og ballade på børneafdelingen. Som fagperson har jeg haft et par gode samtaler med hende, hvor hun fortæller om sit arbejde, at det er meget mere end fis og ballade, men at der også bliver talt om alvorlige ting med børnene. Kort og godt er det en børnene kan betro sig til i den kliniske hvide verden. I de tilfælde, hvor børn ikke vil tage deres livsvigtig medicin eller barnet ikke vil undersøges, eller få taget blodprøver, kan hospitalsklovnen være til stor hjælp. De kan hjælpe med at fjerne fokus. I tilfældet hvor jeg er indover, fjerne fokus fra nålen og bioanalytikeren. Det kan gøre en svær situation lettere for barnet og forældrene.
I dag besøger hospitalsklovnen børneafdelingen på Åbenrå sygehus 3 1/2 time pr uge. Jeg drømmer om, at det muligvis kan udvides med nogle flere timer eller muligvis en ekstra dag om ugen, og det er formålet med min indsamling.
Indsamlingen skal øremærkes til flere besøg af hospitalsklovnen på Åbenrå Sygehus i fremtiden, for at sprede glæde hos de syge børn på børneafdelingen. Hvis denne indsamling kan glæde et barn, har indsamlingen været vellykket.

Christina Lyshøj
20690 kr.
indsamlet
138% Indsamlet af målet
0 kr. 15000 kr.
Støt indsamlingen

Du kan også støtte via SMS:
SMS teksten DHK 4242 til 1919 (husk mellemrum). Så støtter du Danske Hospitalsklovne med 50 Kr.