Klovneløb Fredericia 2020

17. maj 2020
10:30 - 13:30
Løbsdistancer: 
Lumbyesvej 45
7000 Fredericia

22789488

Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med.
Det handler ikke om at være hurtigst – det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.

Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig indlagte børn i Danmark.

I Fredericia er det Kim Ekstrøm og Lotte Sørensen i samarbejde med Madsby Legepark, der er lokale arrangører af Klovneløb.

Starten går fra: Madsby Legepark, Lumbyesvej 45, 7000 Fredericia

Rute: 1,1, 2,5 og 5 km.

Mødetid: Kom gerne i god tid - løbet starter kl.10.30.

 

Igen i år, er vi i Madsby Legepark stolte arrangører af Klovneløbet, dette er vi dog ikke ene om, da der er over 60 andre danske byer, der er med til at støtte de Danske Hospitalsklovnes arbejde på de forskellige børneafdelinger, rundt i landet.

Når man deltager i Klovneløbet, handler det ikke om at komme først i mål, men om at have en sjov tur, på de forskellige ruter. Hos os vil der være tre forskellige ruter: En på 5km, en på 2,5km og en på 1,1km. Den korteste rute er hovedsageligt til gangbesværet, der har brug for støtte fra hjul eller andet lignede. Ruterne vil komme til at være ude i den flotte Madsbypark, så husk at nyd turen.

Udleveringen af startnumre vil komme til at foregå ved scenen fra kl 9.30. Der vil være fælles opvarmning for alle kl 10.15 ved scenen. Skulle du stå i den uheldige situation, at du ikke har nået at tilmelde dig, så er der mulighed for at købe et startnummer på dagen i legeparken fra  kl. 0900. Efter den sidste deltager er kommet over målstregen, ved 11.30 tiden vil der blive trukket nogle vindere af sponsorpræmier.

Med din tilmelding har du også mulighed for gratis at benytte dig af vores fællesgrille i Legeparken mellem kl. 12 og kl. 14, så der er rig mulighed for at hygge sig med sin medbragte mad. Som deltager i Klovneløbet kan du på dagen tilkøbe en aktivitetspakke til 50 kr. pr. person. I den pakke får du 1 spil Minigolf, en bådtur for op til  4 personer, en tur i Madsbytoget inklusiv indgang til Minibyen. Aktivitetspakken købes i Informationen i Legeparken.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer til en uforglemmelig dag.


Løbet er sponsoreret af: