Klovne-Ekspressen indsamling

Jeg samler ind fordi: 
Klovne-ekspressen er et almennyttigt eventyr, der til sommer kører 17.000 km fra Jylland til Mongoliet i en gammel Opel Corsa fra 1985 for at samle ind til Danske Hospitalsklovne. Hvorfor? Danske Hospitalsklovne gør en kæmpe forskel for børn, der gennemgår en svær og skræmmende tid. Det er beundringsværdigt og rørende. Vi ønsker at udbrede kendskabet til klovnenes arbejde og støtte dem bedst muligt økonomisk. Det gør vi, når vi med iver kaster os ud i velgørenhedsarrangementet The Mongol Rally. The Mongol Rally er et flippet engelsk projekt, der har eksisteret siden slut 90’erne. Det går kort fortalt ud på at køre gennem Europa til Mongoliet i en gammel bil for at sætte fokus på en god sag. Sidste år deltog 1.000 hold fra hele verden. Klovne-ekspressen sætter afsted fra Nordjylland og kommer blandt andet forbi Irak, Usbekistan og Rusland på vejen. Vi planlægger at møde lokale hospitalsklovne undervejs, der kan fortælle os om dét at hjælpe børn som hospitalsklovn i deres land. Vi glæder os til at sende masser af rejsebilleder og indtryk hjem til Danmark. Hjælp os med at støtte Danske Hospitalsklovne, så klovnene kan give endnu flere børn en god oplevelse. Du kan bidrage med penge, materiel, god karma eller andre sponsorater. Intet bidrag er for småt. Rie, Asger og Rasmus (@klovneekspressen)
Rie, Rasmus og Asger
16975 kr.
indsamlet
99.303849303849% Indsamlet af målet
0 kr. 17094 kr.

Støt med din mobiltelefon. SMS teksten DHK 6544 (husk mellemrum) til 1277. Så støtter du Danske Hospitalsklovne med 50 Kr. (+ alm. trafiktakst).

Støt indsamlingen