Et særligt bånd mellem to unge prinsesser

”Det var bestemt ikke kedeligt, når Prinsesse Plaster eller en af de andre klovne, kom på besøg på Esthers stue, eller når man mødte dem på gangene rundt omkring på A20 Skejby. Det blev en oplagt mulighed for at snige et par alt for længe tilbageholdte tårer ud blandt glædestårer og få afløb for det hele”. Sådan starter Esthers mor, Karen, sin fortælling om hospitalsklovnene.

"Når hospitalsklovnene kommer, glemmer man for en stund alt om kræft, kemo og sit syge barn. Man kan bare nyde at se sit barn være i nuet og se det smile. Lyden af dit barns latter er stærkt vanedannede".

Esthers historie

Men historien starter et helt andet sted. Nemlig da Karens lille pige Esther på 18 måneder bliver syg. Lægerne finder en udfyldning i Esthers mave. 1 September 2014 møder familien første gang op på Børneonkologisk afdeling (A20) på Skejby Sygehus og har absolut ingen anelse om, hvad der venter dem.

Da vi ankommer, går dørene automatisk op. Jeg giver et lille sæt fra mig af forskrækkelse. Jeg ved ikke, om det er på grund af dørene eller den lille skaldede dreng på cykel, der står indenfor. Vi tror det er en fejl, og at vi er gået forkert” fortæller Karen og fortsætter ”Dørene lukker sig bag os på mere end én måde. Symbolsk set. Vi venter en time på overlægen, tæller minutter. Hvad er der i den udfyldning, som de fandt i Esthers mave på Sygehus Nord?”

Kort tid efter fortæller overlægen familien, at Esther har leverkræft. En besked der knuser familiens verden på få sekunder. Pludselig skal de finde hoved og hale i nye lægeudtryk, behandling, prognose, medicin og kemobehandling. ”Vi følte at, vi ufrivilligt var blevet sat på et tog, der bare drønede derud ad” forklarer Karen og fortsætter ”Nu var min datter én af de små skallede børn, der drønede frem og tilbage på gangene i de gule biler, eller med en dukkevogn.

Men midt i al alvoren og voksenverdenen finder Esther Prinsesse Plaster, et lille tøjdyr og en magisk hårklokke. En ny verden åbner sig, en magisk verden hvor Prinsesse Plaster forstår hvad Esthers kaniner taler om, og hvor der var plads til smil og latter. Et særligt venskab bliver med et skabt. ”Det var en fest (…) Der opstod hurtigt et særligt bånd og forståelse mellem de to unge prinsesser. Det var især lykken, når Prinsesse Plaster havde tid til at kigge ind på besøg og spille en lille sang”

I december 2015 er Esthers levertumor svundet i diameter. Den er nu ”skrumpet” tilstrækkeligt til at kirurgerne tør at opere tumoren ud. Men der er komplikationer og en stor blodåre i vejen, og kirurgerne må afbryde operationen. De tør ikke at opere uden en doner-lever. Familien bliver udskrevet og når hjem d. 23 december til en genforening med søn og storebror Johan. Sammen kan de fejre juleaften og et par dage senere, Esthers to års fødselsdag.

Karen fortæller, at hun må gå hjemme og være i isolation med Esther.
Ensomhed og afmagt er nok de ord, der bedst kan beskrive, hvordan jeg havde det med at gå hjemme og være i isolation. Dagplejen var ikke sikker for hende. Ingen tur i svømmehal, på biblioteket eller i legestue. Der måtte kun komme få raske gæster på besøg. En infektion kunne betyde feber, indlæggelse og evt. udsættelse af kemokur eller et dårligere afsæt til at kunne klare en transplantation ” 

I August 2015 bliver familien heldigvis ringet op. Der er en doner til Esther og fremtiden ser pludselig meget klarere ud. Alligevel var det ikke så klart som først forventet. Efter flere svære komplikationer og et langt forløb med blandt andet indre blødninger, levertransplantion, chocknyre, dialyse og kemoterapi blev Esther endelig erklæret kræftfri i august 2016.  I dag er hun så småt tilbage i børnehave og kan langsomt få lov til at mærke hvordan det er at være et rask barn, der trives i en almindelig børnehverdag.

Afsluttende fortæller Karen, om hospitalsklovnenes betydning for Esther og familien, og om hvordan de har hjulpet hele familien, og andre familier i ubegribelige svære tider. 
Jeg tager hatten af for dem alle, for hvor har de dog formået at både aflede, afhjælpe og få Esther og alle de andre børn til at undres, fornøjes og skraldgrine. For sjov det kunne de lave, så tårerne trillede befriende ned af de voksnes kinder. For man vidste, at når de klovne var på spil, var det et øjebliks lykke for børn og barnlige sjæle. Man glemte for en stund alt om kræft og kemo og syge barn. Man kunne bare nyde at se sit barn være i nuet og se det smile og lyden af dit barns latter er stærkt vanedannende. Man kan ikke andet end at være i nuet og lade sig rive med - og ønske at øjeblikket aldrig ender.  

Historien er skrevet ud fra Karens blogindlæg. Læs hendes blog her.



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.