Foredrag ved: Hospitalsklovnen Flip / Stephanie Dedieu

Som hospitalsklovnen Flip arbejder jeg på forskellige børneafdelinger på Sjælland. Jeg har været hospitalsklovn siden 2015 og holder foredrag om hverdagen som hospitalsklovn. Herunder hvilke udfordringer jeg møder, når jeg med min røde næse indimellem står ved siden af familier i krise.  

Hospitalsklovnens arbejde – Om mennesket i klovnen og klovnen i mennesket

Som hospitalsklovn møder jeg hver dag børn og forældre, der er bange, ikke ved hvad der skal ske, er utrygge og udmattede. Jeg får oftest lov til at komme helt tæt på, og være med til at skabe et rum, der kan styrke familierne igen. Det er en fornøjelse og helt magisk at være en del af. Desuden vil jeg give et indblik i, hvad musik og sang kan have af betydning for stemningen og hvordan det kan ændre atmosfæren for børnene og hjælpe dem igennem de utallige ting, som de skal på et hospital. For mig er det at være hospitalsklovn ikke en rolle jeg påtager mig, det er en måde at møde mennesker på.

Praktisk information:

Varighed: 1 – 1½ time eller efter aftale.

PrisEt foredrag koster 4000 kr. + transport

Er du interesseret i at booke et foredrag, så send en mail til post@danskehospitalsklovne.dk eller ring på 78 77 95 00.  



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.