Hospitalsklovnen ’Baglæns’ alias Lykke Scheuer fortæller om at være hospitalsklovn, om hvorfor det virker – og hvor dybt det egentlig stikker.

Forleden dag var jeg sammen med en lille fyr, der havde det rigtigt skidt. Han havde fået kemo, han kastede op, han havde ondt, og var fyldt med store NEJ’er den dag - både til livet og flere behandlinger.

Men min makker & jeg fik lov til at komme ind på stuen, og sammen startede vi en leg, der spejlede hans situation. Bamsen blev levende og Bamse råbte alle de NEJ'er, han ikke selv kunne råbe, og Bamsen ’kastede op’ i stride strømme, i skuffer, i sokker, i mors hænder, i vores lommer… og han RÅ-grinede! Latteren blev for et øjeblik hans smertelindring, hans livsmedicin -  og starten på en bedre dag.

Lykke Scheuer er uddannet skuespiller og har opgaver på både teater og tv – men det er arbejdet som hospitalsklovn, hun kalder ’det nobleste erhverv af dem alle’. Hvis I har særlige ønsker til indholdet i foredraget, planlægger I det sammen. Foredraget varer 1-1½ time og koster kr. 4000 plus kørsel. Lykke bor i Københavnsområdet.

Er du interesseret i at booke et foredrag, så send en mail til post@danskehospitalsklovne.dk eller ring på 78 77 95 00. 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.