Hospitalsklovnen Victor: "Det er i nu'et magien ligger"

- Det bedste ved jobbet som hospitalsklovn er at se forvandlingen i børnene: Fra slukkede øjne uden gnist til øjne med lys og stjerner i, fortæller Martin Ingleby, der har arbejdet som hospitalsklovn i 16 år.

- Det lyder lidt som en kliché, men det var klovnefaget, der valgte mig – ikke omvendt. For siden jeg var dreng, har jeg syntes, det er sjovt at trylle, jonglere, køre på ethjulet cykel og alt sådan noget. Og jeg blev ved med at synes det, også da jeg blev teenager.

Martin tog som helt ung ud for at optræde med sine klovnerier – dog uden den røde næse. Og der gik ikke længe, før han begyndte at arbejde som pædagogmedhjælper.

- Det var skønt at arbejde med børn. Det faldt mig meget naturligt, mindes Martin, der i sine unge år også kastede sig ud i teatergenren og begyndte at undervise i dans og musik.

Med mor på arbejde

Som barn var Martin også med sin mor på arbejde. Hun var pædagog på et hospital, og her blev Martin i en tidlig alder introduceret til arbejdet blandt indlagte børn. Men det der for alvor gjorde indtryk på ham var, da han som ung så filmen ”Patch Adams” om børnelægen, der ifører sig rød klovnenæse for at bringe humor og livsglæde ind på hospitalet:

- Jeg tænkte, at hvis jeg tager de færdigheder, jeg har i rygsækken – min erfaring med at arbejde med børn og klovnerier, dans og musik – og blander det: Så har jeg faktisk en hospitalsklovn.

Martin uddannede sig til hospitalsklovn, og klovnefiguren Victor blev skabt.

Tilstede i nu’et

Særlige kendetegn for klovnen Victor erhans ukulele, lidt småting i lommerne og vildsvinet Wilbert, som er en kuffert på hjul. Victor kan bl.a. spille musik og trylle, men har aldrig noget planlagt forud for mødet med barnet:

I nu’et bor nærværet, og som Martin siger, er hans vigtigste opgave som hospitalsklovn at skabe nærvær, og møde barnet der, hvor det er.   

- Vi skal ikke forcere et møde. Barnet har brug for at mærke, at deres valg bliver respekteret. Så hvis barnet ikke har lyst til besøg, så respekterer klovnen det. Der er så mange ting, de SKAL gøre, når de er indlagt – bl.a. have taget blodprøver. Men i mødet med hospitalsklovnen er barnet med til at bestemme farten. 

Tre hurtige til Martin:

Hvorfor blev du hospitalsklovn?

- Jeg har en mission om at sende en masse god energi, glæde og kærlighed til verden og dermed også til børnene. Det er mit håb, at jeg kan være med til at skabe nogle positive, kærlige vibrationer – og mere godhed i verden – som vil sprede sig som ringe i vandet. Jeg håber, at børnene vil bevare den følelse af godhed, også når de bliver voksne.

Hvilket møde har rørt dig mest?

- Der er så mange fine stunder med børnene, jeg aldrig glemmer. Men jeg blev meget rørt af at få at vide, at en lille dreng blev opkaldt efter klovnen Victor! Jeg havde mødt hans storebror på hjerteafdelingen, og da moren så blev gravid med lillebror, foreslog drengen selv, at lillebror skulle hedde Victor.

Hvad er din vigtigste opgave som hospitalsklovn?

- Min vigtigste opgave er at bringe glæde. Og at være et pusterum for børnene. For de er også trætte af at kede sig, og af at have ondt. Hospitalsklovnens gave til dem er nærvær, glæde og kærlighed. Og med det kan hospitalsklovnen blandt andet være med til at flytte barnet et sted hen, hvor det ikke har så ondt. Grin udløser endorfiner, og endorfiner virker smertelindrende. Det er også en vigtig opgave.

 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.