Foredrag ved: Hospitalsklovnen Liva / Lene Kragh

Ved hospitalsklovnen Liva / Lene Kragh.

Varighed: 1 ½ - 2 timer.

Med udgangspunkt i arbejdet som hospitalsklovnen Liva på bl.a. Odense Universitetshospital og Rigshospitalet, fortæller Lene Kragh, som også er sygeplejerskeuddannet, om sit arbejde hos syge børn og demente ældre.

Foredraget lægger vægt på teorierne bag hospitalsklovnetanken og indeholder mange illustrative eksempler og billeder fra arbejdet som hospitalsklovn. Der lægges naturligvis op til en debat om emnet og en tovejs snak.

Et indblik i klovnens væsen – og hvad man som plejepersonale kan bruge det til?

"Har hospitalsklovnen sin berettigelse i demensafsnit?" eller "Hvad kan vi lære af klovnens væsen og bruge i vores hverdag?" kunne være mulige vinkler på et foredrag. Foredraget er naturligvis tilpasset jeres hverdag og individuelle behov.

En times foredrag koster 4.000 kr. + transport.

Er du interesseret i at booke et foredrag, så send en mail til post@danskehospitalsklovne.dk eller ring på 78 77 95 00.  



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.