Den trebenede velgørenhedsstafet

17/02/2017 - 18:31

Fredag d. 17. marts løbes det 16. årlige ”3 Legged Charity Race” i København i anledning af St. Patrick’s day. Løbet støtter tre forskellige organisationer: Danske Hospitalsklovne er den ene, Laura Lynn Children’s Hospice i Dublin er den anden, og Cambodian Children's Advocacy Foundation er den sidste.

Når løbet starter, får deltagerne i par snøret deres ben sammen og skal således på "tre ben" løbe fra pub til pub i de Københavnske gader. Som deltager bliver man bedt om at donere 75 kroner. Alle disse donationer bliver fordelt mellem de tre nævnte velgørende organisationer.

Løbet er organiseret af frivillige fra ”the Irish-Danish community” og har siden 2012 samlet 74.000 ind til Danske Hospitalsklovnes arbejde.

Læs mere på www.paddysday.dkeller www.facebook.com/paddysday.dk



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.