Juliana Drivhuse overrækker 27.696 kr.

28/10/2016 - 15:02

Direktør for Juliana Drivhuse, Nikolaj Stærmose, overrakte fredag d. 28. oktober en donation til Danske Hospitalsklovne. Hospitalsklovnen Viola tog pænt imod.

Donationen er blevet til på baggrund af en auktion af et Juliana Oase-Drivhus, som var udstillet under Odense Blomster Festival. Drivhuset blev solgt på Lauritz.com til et hammerslag på 27.696 kroner. Det er det fulde beløb fra auktionen + salær og gebyr bliver nu doneret til Danske Hospitalsklovne.

Under blomsterfestivalen var drivhuset opstillet på Gråbrødre Plads, hvor det var en del af udeserveringsområdet for Café Velbekomme.

- Det er med stor glæde, at vi kan donere dette beløb til Danske Hospitalsklovne. I tråd med årets tema på Odense Blomsterfestivals ’Cirkus & gøgl’, var det helt naturligt for os, at beløbet fra auktionen skulle gå til netop Danske Hospitalsklovne. Hospitalsklovene skaber magiske øjeblikke, og det vil være dejligt, hvis donationen kan være med til at gøre en forskel for de indlagte børn,  udtaler Nikolaj Stærmose.

En kæmpe tak til Juliana Drivhuse fra os hos Danske Hospitalsklovne. 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.