Mød Danske Hospitalsklovne i Lyngby Storcenter

29/11/2018 - 12:38

Julen er børnenes fest, men ikke alle børn skal holde jul derhjemme. Danske Hospitalsklovne besøger indlagte børn og familier i julemåneden. Med humor og nærvær skaber hospitalsklovnen en tryg og positiv oplevelse for barnet. Hospitalsklovnen er der, når barnet skal have taget blodprøver. Og når lægen i lægesprog forklarer, hvad Emil eller lille Ida fejler. Hospitalsklovnen er en fortrolig ven i en svær og sårbar tid for barnet. Hospitalsklovnen puster lidt af smerten væk – og gør tiden i venteværelset knap så lang.

Mød os i Lyngby Storcenter

Igennem hele julemåneden vil foreningen Danske Hospitalsklovne være på besøg i Lyngby Storcenter. Fra en stand på Store Torv lige ved siden af Informationen kan du købe nissehuer, der passer til små og store nisser. Nissehuen koster20 kr. og hele beløbet går til Danske Hospitalsklovne. Du kan også støtte ved at købe til- og fra-julekort fra Danske Hospitalsklovne. De populære kort vil pynte på pakkerne under træet juleaften, og giver samtidig gavemodtageren en chance for at vinde flotte præmier på skrabeloddet.

Danske Hospitalsklovnes arbejde er kun muligt i kraft af donationer fra private, virksomheder og fonde. I år har Lyngby Storcenter valgt at støtte Danske Hospitalsklovne, så endnu flere indlagte børn kan få besøg af en hospitalsklovn – også i julen.

Disse dage kan du møde repræsentanter fra Danske Hospitalsklovne i Lyngby Storcenter:

  • 29/11 kl. 16-19
  • 30/11 kl. 16-19
  • 1/12 kl. 10-15
  • 2/12 kl. 10-15
  • 6/12 kl. 16-19
  • 7/12 kl. 16-19
  • 8/12 kl. 10-15
  • 9/12 kl. 10-15
  • 13/12 kl. 16-19
  • 14/12 kl. 16-19
  • 15/12 kl. 10-15
  • 16/12 kl. 10-15
  • 20/12 kl. 16-19
  • 21/12 kl. 16-19
  • 22/12 kl. 10-15
  • 23/12 kl. 10-15



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.