Skal du være en del af det næste hold hospitalsklovne?

23/09/2016 - 15:35

Så er det sikkert - Vi laver et hold 9 på vores hospitalsklovneuddannelse. Det er vi simpelthen så glade for er muligt (takket være bl.a. Ole Kirks fond), da det jo betyder, at vi kan være der for endnu flere syge og indlagte børn og unge, rundt i landet.

Vi skal finde mellem 6-10 nye hospitalsklovnelærlinge i alderen 20 - 65 år, og leder i sær efter dygtige folk i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Sydsjælland, da det er her vi særligt mangler hospitalsklovne til at indgå i hverdagens vagtplaner.

Læse meget mere om hvad der skal til, optagelsesprocessen og uddannelsesforløbet lige her.

Der er ansøgingsfrist den 5.december 2016 kl.12.00, og vi glæder os til alle jeres gode ansøgninger.

OBS! Den 8. og 10 november, i henholdsvis København og Aarhus, afholder vi Informationsmøder. Her er alle velkomne til at komme og høre mere om uddannelsen og hverdagen som hospitalsklovn. Det er vores artistiske leder, Ewan Mackinnon og en af de nuværende lærlinge, der kommer og fortæller. Se mere om tid og sted her.

Vel mødt!

 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.