Støt Danske Hospitalsklovne - ganske gratis

08/11/2018 - 10:35

Vidste du, at du kan donere et beløb til velgørende formål, hver gang du tager din medicin?

Hvis nu du kunne give 7 øre til vores arbejde, hver gang du tager din vitaminpille – eller hvilken som helst anden pille - ville du så gøre det? Hvis nu det slet ikke koster dig noget at donere penge til et godt formål?

Med App’en DrugStars på din smartphone bliver du mindet om at tage din medicin, når det er tid til det. Samtidig giver App'en dig mulighed for, ganske gratis, at donere et beløb til et godt formål – f.eks. Danske Hospitalsklovne.
Ret smart, ikk?

Flot donation 

Her på kontoret hos Danske Hospitalsklovne har vi netop modtaget en check fra DrugStars på 40.544 kr. – det er til dato den største check, DrugStars har overrakt til en organisation. I alt har vi modtaget 58.677 kr. fra donationer via App’en.

 

Sagt på en anden måde kan de 7 øre, din vitaminpille er værd, blive til rigtig mange midler til glæde for indlagte børn i Danmark.  

Læs mere om DrugStars og download App'en her. 

Kender du en virksomhed, der kunne være interesseret i at støtte os som sponsor? 

 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.