Vi er blevet nomineret til en Børn i Byen pris
Brugerne på Børn I Byen har valgt at nominere Danske Hospitalsklovne til Børn i Byen prisen 2018 i kategorien ”Årets ildsjæl”. Hos Danske Hospitalsklovne vil vi gerne benytte chancen for at dele denne ære med lige netop alle de frivillige ildsjæle, der i løbet af året bakker op om vores arbejde. En stemme på Danske Hospitalsklovne er med andre ord også en stemme på de hundredevis af frivillige, der støtter vores arbejde ved at lave Klovneløb eller andre fantastiske events og arrangementer. Det er både en stemme på alle dem, der engagerer sig i vores dagligdag samt alle dem der deltager i den årlige ”Spred Glæde Dag”.
Kort sagt: Stem på Danske Hospitalsklovne og stem på alle de ildsjæle, der støtter vores arbejde og gør det muligt for os at sprede smil og glæde blandt indlagte børn!
3 gode grunde til at støtte allerede i dag
- Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
- Hjælp os med at nå flere.
- Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.