Jeg samler ind fordi: 

I 2018-19-20 og 21 har jeg løbet Aarhus City halvmaraton i ishockey udstyr. Dette har jeg først og fremmest gjort for at vise en sport frem som de færreste i Aarhus/Danmark kender. I år har interessen for ishockey nået nye højder. Både de danske kvinder og mænd har vist farverne flot frem under Vinter OL, til maj venter endnu et A-VM for herrerne og til august venter A-VM på hjemmebane for damerne. En kæmpe præstation for et land med 27 skøjtehaller og omkring 6000 registrerede spillere. I 2022 har jeg besluttet at gå "all-in" og give mig selv den ultimative udfordring. Copenhagen Marathon d.15/5 i ishockeyudstyr. I år handler min udfordring til gengæld ikke kun om ishockey. I år parres min løbetur med en indsamling til "De danske hosiptalsklovne". Klovnenes arbejde gør en uvurderlig forskel for de børn og familier der oplever indlæggelser og sygdomme helt tæt på. Den forskel vil jeg gerne støtte op om på min egen tossede måde. Jeg håber at slå to fluer med et smæk ved dette års maraton. Først og fremmest håber jeg at en masse mennesker vil lægge mærke til ham tossen i ishockeyudstyr, når vi kommer rundt i de københavnske gader, og nå at bidrage til indsamlingen. Hver en krone der kommer ind vil være de tunge og varme kilometer værd. Derudover håber jeg at jeg med min stædighed kan fange opmærksomheden fra en masse der måske ikke har prøvet hockey endnu og skulle det nå helt til Aarhus, så håber jeg snart de bygger en ekstra skøjtehal.

Jacob Lyby
31292 kr.
indsamlet
125% Indsamlet af målet
0 kr. 25000 kr.
Støt indsamlingen

Du kan også støtte via SMS:
SMS teksten DHK 15009 til 1919 (husk mellemrum). Så støtter du Danske Hospitalsklovne med 50 Kr.