
Vedtægter og generalforsamling.
Her finder du vedtægter for Danske Hospitalsklovne og referat af seneste generalforsamling.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025
Der afholdes ordinær generalforsamling for Danske Hospitalsklovne torsdag d. 15. maj 2024 kl. 15.00-17.00. Generalforsamlingen afholdes fysisk på to lokationer:
- Rentemestervej 52, 2400 København NV
- Vester Allé 8, 8000 Aarhus
Herudover er der mulighed for at deltage online.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Godkendelse af det reviderede regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Valg af bestyrelse
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag til andre emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Bilag og eventuelle tilføjelser til ovenstående dagsorden offentliggøres senest den 8. maj 2025 på vores hjemmeside.
Alle medlemmer, der har været indmeldt i Danske Hospitalsklovne i de seneste tre måneder og derover, har ret til at stemme ved generalforsamlingen.
Tilmelding
Tilmelding til generalforsamlingen modtages af Stine Algart på stine.algart@danskehospitalsklovne.dk. Noter venligst, om du ønsker at deltage fysisk eller online. Hvis du ønsker at deltage fysisk, skal du oplyse, om du ønsker at deltage i København eller Aarhus. Frist for tilmelding er den 8. maj 2025.
Online deltagelse
Ønsker du at deltage i generalforsamlingen online, vil du modtage et mødelink på din mail senest 48 timer forud for generalforsamlingen.
Fakta
- 68 uddannede hospitalsklovne
Alle hospitalsklovne har en 1,5-årig uddannelse og modtager løbende efteruddannelse.
- 7.539 klovnevagter
I 2024 havde vi 7.539 klovnevagter, hvor vi besøgte syge og sårbare børn: på hospitaler, børnehospice, børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, specialskoler, aflastningsinstitutioner og bosteder.
- 22 år med næsen i sporet
Danske Hospitalsklovne blev stiftet i 2003 for at sikre en faglig og grundig hospitalsklovneuddannelse og udarbejdelse af klare standarder for hospitalsklovnefaget.