Vi jonglerer med både det sjove og svære.

Klovnemetoden er den faglighed, vi har til fælles – en kunstnerisk tilgang til at skabe møder mellem mennesker. Vores hospitalsklovne bliver løbende uddannet, efteruddannet, coachet og superviseret i klovnemetoden.

Alle vores 68 hospitalsklovne er professionelt uddannede, og det giver en tryghed for både børn, forældre og hospitalspersonale.

Vi kalder vores faglighed for “klovnemetoden” – og med den fornemmer vi situationen, mærker impulser fra de tilstedeværende og improviserer ud fra det. På den måde kan hospitalsklovnen møde det indlagte barn, familien og fagpersonalet med en fokuseret opmærksomhed på nuet.

Vi skaber et rum, hvor det er muligt at ændre på den eksisterende stemning, styrke et barns handlekraft og knytte relationer mellem mennesker.

Vi har en kuffert fuld af faglighed

Hospitalsklovnenes faglige fundament udgøres af klovnens karakter og improvisation. Klovnens karakter skal ikke forstås som en rolle, man spiller; klovnens karakter er en tilstand af åbenhed og rummelighed, hvor klovnen er fuldstændigt til stede i nuet.

Klovnemetoden er udviklet med inspiration fra neuroaffektiv udviklingspsykologi. Klovnen arbejder med det sansende, følende og tænkende område af sit eget og barnets centralnervesystem.

Grundlæggende for alt improvisationsarbejde er at skabe plads til de andre, der er til stede i situationen, og give dem en følelse af at være betydningsfulde. Det er derfor hospitalsklovnens ansvar, at alle tilstedeværende føler sig trygge ved den måde, mødet udvikler sig på

En dreng ligger i en hospitalsseng, mens hospitalsklovnene Tuba og Makaroni står ved siden af. Der hænger toiletpapir rundt på sengen som pynt.

Ofte fanger hospitalsklovnen barnets opmærksomhed ved at lave noget sjovt eller magisk, og når den første kontakt er skabt, er der åbnet op for en mere alvorlig snak i forhold til den smerte eller behandling, barnet er bange for

Helle Nygård Kristensen, ph.d. og sygeplejerske.

Det kan hospitalsklovnen bl.a. hjælpe med:

Nærvær og rum til leg

Hospitalsklovnen kan åbne døren op for leg, så barnet kan være barn og lege sig ud af rollen som patient.

Hjælpe under behandling

Et tæt samarbejde mellem fagpersonale og hospitalsklovn kan hjælpe barnet gennem en behandling.

Give gode oplevelser og
blive en del af familiens historie

Hospitalsklovnen kan være med til skabe glæde og lethed – og blive et anker for familien i en svær tid.

Næsens mange ansigter

Det er ikke kun for sjov, når hospitalsklovnene har en rød næse på. Næsen åbner døre til rum, hvor der er plads til leg og fantasi i en verden af behandlinger og alvor.

Næsen gør det muligt for klovnen at tilpasse sig situationen og være lige præcis den, som det indlagte barn og familien har behov for – uanset om der er behov for en legekammerat, et vidne til en svær situation eller noget helt tredje.

Klovnefiguren er en ældgammel figur fra det gamle Egypten, som er kendt for at være fleksibel og legende. Klovnen kan udfordre sociale ordener, udviske grænser og ændre på eksisterende strukturer. Den røde klovnenæse kan åbne nye døre og tilbyde de mennesker, som klovnen er i kontakt med at indgå i andre roller.

Hør tre af vores hospitalsklovne sætte ord på deres arbejde:

Vil du vide mere?

Marie Gade Husted

Analyse- og evalueringskonsulent

Send mail

31 16 77 73

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør I, hvis et barn ikke har lyst eller overskud?

Når et barn ikke har overskud eller har et forbehold over for hospitalsklovnene – men ikke en decideret angst – kan der ofte skabes en eller anden form for kontakt.

Det handler ofte om tid. Nogle gange sker det i løbet af 10 sekunder, og andre gange kan det tage flere måneder. Det kommer helt an på barnet.

Det væsentligste er, at barnets grænser altid respekteres. Alle andre på hospitalet bestemmer over barnet, men barnet bestemmer over hospitalsklovnen.

Fornemmer vi en lille snert af nysgerrighed, så prøver vi at se, om det kan lykkes at skabe kontakt. Det kan f.eks. være ved at puste sæbebobler ind til barnet, men stå langt væk, så barnet føler, at den personlige grænse bliver respekteret.

Når barnet begynder at lege med sæbeboblerne og lige så stille smiler til hospitalsklovnen, kan paraderne sænkes, og kontakten kan langsomt etableres. For vi ved, at når vi får skabt kontakten, kan vi hjælpe barnet i en yderst sårbar situation.

Hvad gør I, når børn er bange for klovne?

Vi oplever i sjældne tilfælde, at et barn kan være bange for klovne, og det er vi uddannet i at håndtere.

Ewan Mackinnon er artistisk leder hos Danske Hospitalsklovne og er også hospitalsklovnen Angus. Han fortæller, at hospitalsklovnen altid, i mødet med et indlagt barn, skal kunne mærke barnet og fornemme, hvor barnet er, og hvad barnet har behov for. 

”Når vi møder et barn, hvor vi fornemmer, at der er et forbehold over for hospitalsklovnen, trækker vi os. Mantraet lyder: Er du i tvivl, træk dig. Det er noget vi fokuserer meget på, når hospitalsklovnelærlingene gennemgår hospitalsklovneuddannelsen,” fortæller han.

At trække sig betyder f.eks. at vi trækker os helt fysisk væk fra barnet og signalerer, at vi er på vej væk. Nogle gange er det nødvendigt helt at tage næsen eller hatten af for at vise barnet, at der virkelig er et rigtig menneske bag det hele. Når mor eller far får lov at prøve næsen eller hatten – og hvis barnet selv får lyst til at lege med det – bliver situationen ofte afdramatiseret.

Ewan Mackinnon fortæller, at hvis hospitalsklovnen møder et barn med en decideret klovnefobi (coulrobi), ”overgiver” hospitalsklovnen sig ved at holde hænderne over hovedet og gå væk. Fobier kan man intet gøre ved. Det skal vi bare respektere. Det er lidt som at være bange for edderkopper.

Hvis vi oplever et barn med klovnefobi, går vi ofte til et familiemedlem og beder dem sige til barnet, at hospitalsklovnen godt kan forstå barnet og nok skal holde sig væk.

Hvad gør hospitalsklovnene, når det har været en hård dag, for ikke at tage det med hjem?

De fleste hospitalsklovne arbejder i par, så først og fremmest kan man tale og sparre med sin makker. Sommetider kan det også være rart og nødvendigt at vende noget med sundhedspersonalet – hvis det ikke er nok, så bliver alle vores hospitalsklovne tilbudt støtte til individuel supervision.

Gruppesupervision er også en fast del af foreningens regionale teammøder, som afholdes seks gange årligt. Da hospitalsklovnen arbejder i et intensivt og sårbart felt, lægger vi stor vægt på, at alle hospitalsklovne uddannes til at passe på sig selv og andre.

Må jeg komme med en hospitalsklovn på arbejde?

Her må vi af hensyn til patienter, pårørende og personale desværre sige nej. Det er et meget sårbart felt, og vi kan derfor ikke have gæster med. Der er mange, der gerne vil kigge nærmere på praksis, så uanset, hvor glade det gør os med den store interesse, er vi nødt til at afslå.