Claras sidste eventyr.
Clara blev kun 15 år. Hun døde af kræft efter 2,5 års sygdom. Men hun nåede at opleve klovnelatter, musik som medicin og rullende eventyr på hospitalet – helt til det sidste.
Clara var 13 år, da hun fik konstateret kræft. Sygdomsforløbet varede ca. 2,5 år, og meget af tiden var hun indlagt på Aarhus Universitetshospital. Hun blev 15 år gammel og døde i 2018.
Mod slutningen satte kræften sig i ryggen, og Clara blev lam fra livet og ned. Det blev en intens og ubarmhjertig sommer i 2018. Hun blev meget syg af behandlingerne – og fik til sidst amputeret det ene ben.
På eventyr med hospitalssengen
Det var en af de dér bagende sommerdage, hvor luften står stille, og alt føles tungt. Clara var træt og trist – lå fast i sengen og kunne ikke længere gå.
– Så trådte hospitalsklovnene Baroli og Theodor ind på stuen – og ud i solen. For selvfølgelig trængte sengen da til luft, sagde de, fortæller Claras mor, Mille.
Og før nogen nåede at blinke, trillede de ud ad døren – med Clara i sengen som kaptajn på sit eget eventyr. Rundt om hospitalet. Forbi vinduer med nysgerrige blikke og smil. Gennem gårdhaver med musik og latter.
Det blev til en tradition: rullende ekspeditioner i sommervarmen – op på toppen af det nybyggede p-hus, hvor vinden blæste frit, og udsigten var til at ånde i. De kørte ræs og lavede ansigter til sikkerhedskameraerne. Og midt i alvoren opstod noget, der lignede frihed.
”Det er ikke overstået, før det er overstået”
Clara og familien vidste godt, at tiden var ved at rinde ud. Derfor blev hvert øjeblik dyrebart. Hvis der var en god time, skulle den bruges på noget godt.
– Det, der er sjovt og smukt, er jo stadig sjovt og smukt. Det er der endnu – det er ikke overstået, før det er overstået, siger Mille og fortsætter:
– Hvis man ved, at ens barn har begrænset tid, så bliver ens hovedmål at opfylde ønsker og drømme og give oplevelser. Men når man selv er så hårdt ramt, er det jo helt fantastisk, at der kommer noget udefra, som bare løfter ens situation og giver en nogle af de gyldne små glimt af sol.
Afskedsfest på toppen
Da Clara skulle flytte på hospice, arrangerede hospitalsklovnene en sidste overraskelse: en fest på toppen af P-huset. Med balloner, musik og det helt store farvel.
På hospicet, hvor Clara boede den sidste tid, dukkede hospitalsklovnene op igen.
– De kom med tegninger og vægbilleder, med sange og fortællinger. De kom med alt det, der kunne minde om liv midt i døden. Og selv da Clara ikke længere var her, sendte de en sang til hendes mindefest – optaget fra toppen af parkeringshuset, slutter Mille.
Når man selv er så hårdt ramt, er det jo helt fantastisk, at der kommer noget udefra, som bare løfter ens situation og giver en nogle af de gyldne små glimt af sol.
Mille, mor til Clara