Sådan bruger vi dit bidrag.

Når du støtter Danske Hospitalsklovnes arbejde, er du med til at gøre en forskel for de mere end 240.000 børn, der hvert år bliver indlagt i Danmark. Men gøre en forskel hvordan?

Når børn kommer på hospitalet, kan det for mange være en skræmmende og ubehagelig oplevelse. Det er uanset, om de er der for en stund eller er kronisk syge. De kan få brug for et lys i mørket, og her kommer de røde næser i spil.

Hospitalsklovnene ser gennem sygdommen og finder den gnist, som barnet kan have tabt på sygdomsvejen. De finder ind til det at være barn – i glæde, leg og latter, selvom man er indlagt. Det kan giver barnet mere selvværd og styrke til at håndtere situationen bedre.

Din støtte gør…

  • at hospitalsklovnene kan invitere indlagte børn og familier med ind i en verden af fantasi, poesi og fortryllelse
  • at vi kan uddanne flere hospitalsklovne, så vi kan være der for endnu flere børn
  • at vi kan sikre høj kvalitet og udvikling i hospitalsklovnene arbejde
  • at vi kan udbrede kendskabet til hospitalsklovnene, så flere børn kan få glæde af dem

Vidste du…?

  • Vi er 69 uddannede hospitalsklovne
    Alle hospitalsklovne har en 1,5-årig uddannelse og modtager løbende efteruddannelse.
  • Vi har 9.700 planlagte klovnevagter i år
    I 2023 har vi 9.700 planlagte klovnevagter, hvor vi besøger syge og sårbare børn: på hospitaler, børnehospice, børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, specialskoler, aflastningsinstitutioner og bosteder.
  • Vi har haft næsen i sporet i 20 år
    Danske Hospitalsklovne blev stiftet i 2003 for at sikre en faglig og grundig hospitalsklovneuddannelse og udarbejdelse af klare standarder for hospitalsklovnefaget.

Kalle giver koncert med hospitalsklovnene

7-årige Kalle, som er hjerneskadet, har haft glæde af hospitalsklovnene i flere år.

Hans mor, Stinne Juhl Navntoft, sætter ord på, hvad hospitalsklovnene betyder for hendes søn:

“Klovnene gør Kalle glad for at komme på sygehuset, for de opvejer det, der er svært. Det er sygdom kontra liv og glæde, hvor vi ser hans begejstring med stjerner i øjnene, efter det hele har været så træls.”