På børnehospice er der også plads til liv, leg og latter.
Danske Hospitalsklovne kommer hver uge på landets to børnehospicer. Med den røde næse på kan vi fokusere på livet før døden – og sammen med fagpersonalet skaber vi et magisk børneunivers midt i alvoren.
Der findes to børnehospicer i Danmark: Lukashuset i Hellerup ved København og Strandbakkehuset i Rønde på Djursland. Danske Hospitalsklovne kommer fast på de to hospicer en gang om ugen og har været med lige fra start begge steder.
Det særlige ved børnehospice er, at hele familien kan bo der, da det er indrettet, så det bliver så hjemligt som muligt. Ca. 80 % af familierne har alvorligt syge børn og kommer for at blive aflastet i en periode, mens 20 % bliver indlagt med børn, som afslutter livet på børnehospicet.
En farverig og professionel medspiller
Hospitalsklovnene bidrager på flere planer og kan med deres særlige røde næser nå ind til børnene på deres helt egen måde.
Vi arbejder tæt sammen med sundhedspersonalet både i forhold til det syge barn, eventuelle søskende og forældrene. De raske søskende kan nogen gange være dem, der har mest brug et legende indspark – ligesom forældrene også kan have brug for at få skuldrene lidt ned og rum til at trække vejret for en stund.
Der bliver åbnet for et børneunivers midt i alvoren, hvor vi bare er i nuet og fuldstændig glemmer tid og sted, og hvor barnet føler at blive spejlet og tilmed kan spejle sig i hospitalsklovnen
Louise Rosenbæk Severinsen, socialpædagog i børnehospicet Lukashuset
Leg og samtale kan bearbejde det svære
Hvad er det, hospitalsklovnene kan gøre på et børnehospice? For kan man lave sjov midt i alvoren?
Stemningen på et børnehospice kan være præget af sorg, smerte og bekymring – og måske få ord eller ingen ord. Hospitalsklovnen kan være med til at sætte ord på det usynlige og legitimere både sorgen og livet. At få liv, leg og glæde ind.
Mange af familierne har i forvejen mødt hospitalsklovnene på hospitalerne og bliver glade, når de møder noget, de kender. En, der bare kan være i rummet og kender familien. Det skaber tryghed.
Børn kan gå rundt med store og stærke følelser, og sommetider kan det være forløsende at lege vilde fangelege, der får energiniveauet helt op. Andre gange kan de sidde på en gynge og snakke om alt muligt med hospitalsklovnene. Det kan være en indirekte bearbejdning af tanker og følelser.
