
Lad næserne løbe til hele Danmarks familieløb.
Klovneløb er hyggelige og sociale familieløb, hvor alle der kan kravle, hoppe, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst, for selv de mindste skridt kan gøre en kæmpe forskel.
Tak til alle deltagere i Klovneløb 2023 … snart løber vi på hospitaler og besøgssteder
Klovneløb 2023 slår alle rekorder. Takket være vores fantastiske frivillige landet over, er der i år afholdt rekordmange Klovneløb – nemlig hele 98 af slagsen.
Tilsammen har Klovneløbene betydet en flot donation på 1, 4 mio. kr. til Danske Hospitalsklovnes arbejde. Vi sender en kæmpestor og hjertevarm tak til alle jer arrangører og alle jer knap 15.000 deltagere, der kridtede skoene og lod næsen løbe til fordel for Danske Hospitalsklovne.
Klovneløb på hospitaler og besøgssteder
Som noget helt nyt i år går en del af donationen også til at afholde Klovneløb for dem, som vi har allermest kært. Nemlig de indlagte børn og deres familier. Derfor vil vi i september pynte hospitalsgange og stuer op med røde næser og finde løbe- eller lunteskoene frem. Vores hospitalsklovne inviterer til Klovneløb på 17 hospitaler og besøgssteder.

Klovneløb handler om at få en hyggelig dag sammen, når vi kridter vi banen op med røde næser og samler ind til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier.
Til Klovneløb vil der være én rute på mellem 1 og 3 km., som er tilgængelig for alle. Derudover vil der til nogle løb være yderligere ruter med lidt længere distancer. Til alle løb vil deltagerne modtage et startnummer, en medalje og forfriskninger sponsoneret af Lidl.
Tag din søster, nabo, kollega, løbemakker og bedstefar under armen og meld dig til Klovneløb.
Så er du med til at sprede endnu mere magi og glæde på landets hospitaler.


Klovneløb giver medvind i modgang
Når du tilmelder dig et Klovneløb, er du med til at styrke livsglæden hos børn med sygdom tæt på kroppen.
Det koster 70 kr. pr. person at være med. Af disse går mindst 63 kr. direkte til Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn og familier. De resterende 7 kr. går til den lokale arrangør, hvis arrangøren ønsker dette.
Og som noget nyt i år, er du som Klovneløber også med til at sikre, at indlagte børn kan være med. Vi rykker nemlig også Klovneløb ud til børnene på hospitalerne. Klovneløb er nemlig for alle – også dem med sygdom tæt på kroppen.
Vil du løbe med?

Vil du eller din virksomhed arrangere et Klovneløb i din by?

Shop med god samvittighed
Skal du til Klovneløb? Marathonløb? Eller skal du bare løbe efter bussen?
Hop ind i vores webshop og find løbe T-shirts, drikkedunke, armbånd, kopper og andre lækkerier.
Så støtter du vores arbejde og hjælper os med at sprede endnu mere magi og glæde blandt indlagte børn.
