
Vedtægter og generalforsamling.
Her finder du vedtægter for Danske Hospitalsklovne og referat af seneste generalforsamling.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026
Der afholdes ordinær generalforsamling for Danske Hospitalsklovne
torsdag d. 21. maj 2026 kl. 16.00-18.00 efterfulgt af middag.
Generalforsamlingen afholdes fysisk på to lokationer:
- Rentemestervej 52, 2400 København NV
- Vester Allé 8, 8000 Aarhus
Herudover er der mulighed for at deltage online.
Foreløbig dagsorden
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Godkendelse af det reviderede regnskab
- Fastsættelse af kontingent
- Behandling af indkomne forslag
- Godkendelse af forslag til vedtægtsændringer
- Valg af bestyrelse
- Valg af revisor
- Eventuelt
Forslag til andre emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Bilag og eventuelle tilføjelser til ovenstående dagsorden offentliggøres senest den 14. maj 2026 på vores hjemmeside.
Alle medlemmer, der har været indmeldt i Danske Hospitalsklovne i de seneste tre måneder og derover, har ret til at stemme ved generalforsamlingen.
Tilmelding
Tilmelding til generalforsamlingen modtages af Kathrine Mejer på kathrine@danskehospitalsklovne.dk. Noter venligst, om du ønsker at deltage fysisk eller online. Hvis du ønsker at deltage fysisk, skal du oplyse, om du ønsker at deltage i København eller Aarhus og om du ønsker at deltage i den efterfølgende middag. Frist for tilmelding er den 14. maj 2026.
Online deltagelse
Ønsker du at deltage i generalforsamlingen online, vil du modtage et mødelink på din mail senest 48 timer forud for generalforsamlingen.
Fakta
- 83 uddannede hospitalsklovne
Alle hospitalsklovne har en 1,5-årig uddannelse og modtager løbende efteruddannelse.
- 8.575 klovnevagter
I 2025 havde vi 8.575 klovnevagter på børneafdelinger, i børne- og ungdomspsykiatrien, på børnehospicer og specialinstitutioner samt hos mennesker med demens.
- 23 år med næsen i sporet
Danske Hospitalsklovne blev stiftet i 2003 for at sikre en faglig og grundig hospitalsklovneuddannelse og udarbejdelse af klare standarder for hospitalsklovnefaget.

