”Jeg vil ikke lade hvem som helst sidde med mit barn, når han skal i narkose”.
Når børn skal opereres, kan det føles som en stor mundfuld – både for dem og deres forældre. Men for 12-årige Jonathan er der ikke langt fra sæbebobler til søvn, når hospitalsklovnen Luna er med, når han skal lægges i narkose.
Jonathan er udviklingshæmmet, har infantil autisme og ikke noget verbalt sprog. Derfor kræver det en helt særlig næse at blive lukket ind i hans univers – og sådan én har hospitalsklovnen Luna.
En næse for tryghed
Jonathan har brug for forudsigelighed og kontrol – også når han er på hospitalet. Derfor er det ekstra svært for ham at skulle opereres.
– Han bryder sig ikke om, at der er nogen der ændrer noget ved ham. Så når han vågner op efter en operation og pludselig har forbinding på foden eller en mærkelig følelse i foden, bliver han bange og forstår ikke, hvad der er sket, fortæller Jonathans mor, Randi.
Det viste sig hurtigt for familien, at den stærkeste modgift mod frygten er Luna. Derfor har hun de seneste to gange været Jonathans faste følgesvend – fra ankomst til operationsbord.
– Det er jo ikke hvem som helst, jeg vil lade sidde med mit barn, når han skal i narkose. Det er jo egentlig en forældreopgave at være den sidste, der sidder med et barn, idet de glider ind i søvnen. Men Jonathan har så stor tillid til Luna, så det kan jeg godt overlade. Den kan de godt have sammen, fortæller hans mor, Randi.
Luna giver sig tid til at være med ham hele vejen. Han kryber bare ind i hende og har fuldstændig tillid til, at hun er forbundet med noget godt. Så snart han ser hende, lyser han. Han ser ikke hospitalsklovnen Luna. Han ser bare Luna
Randi, mor til Jonathan
Lunas nærvær giver også mor et pusterum
Det er ikke kun Jonathan der finder tryghed i Luna, når frygten trænger sig på. Randi er alenemor til Jonathan, og for hende betyder det meget at have en ekstra støtte ved sin side.
– Når man er aleneforælder til et barn som Jonathan, så er man jo enormt meget på. Når Luna er der, kan jeg lige sænke skuldrene lidt og træde tilbage og behøver ikke at have fem roller. Når det kører godt for Jonathan, så kører det også nemmere for mig, siger Randi.