Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Et Klovneløb varer i ca. to timer.
Besked fra arrangøren:
Snør løbeskoene og kom til Klovneløb på Cirkusmuseet søndag d. 18/5 kl. 11.00
Igen i år er vi glade for at afvikle Danske hospitalsklovnes Klovneløb på Cirkusmuseet.
Inden løbet skydes i gang er der fælles opvarmning på Alarmpladsen kl. ca. 10.45.
Efter løbet kan I snuppe et velfortjent hvil, da jeres billet fra løbet også giver adgang til forestillingen med Commedia Schools dygtige klovne. Forestillingen finder sted i Fægtesalen kl. 12.00.
Løberuten er ca. 2 km. Ruten går rundt i Avedøre. Ruten er tilgængelig for alle inklusive kørestole og barnevogne.
Før og efter løbet er det muligt at besøge Cirkusmuseet, slippe fantasien løs på det kreative værksted og tage på cirkusjagt i udstillingerne. Kl. 10.30-12 er der Cirkusleg. Børn er gratis, mens voksne koster 75 kr.
–