Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Et Klovneløb varer i ca. to timer.
Besked fra arrangøren:
Vær med til årets hyggeligste familieløb, hvor du sammen med Næstved Storcenter og Bilka Næstved kan støtte de Danske Hospitalsklovnes vigtige arbejde for sygdomsramte børn og familier.
Alle kan deltage i Klovneløbet, hvor du får en unik chance for at løbe rundt inde i selveste Næstved Storcenter! De tre distancer på hhv. 1 km, 2 km og 3 km er tilrettelagt således, at løbet kan gennemføres ved at gå, løbe, cykle – eller hoppe, hvis man vil!
Barnevogne, klapvogne, løbecykler mm. er mere end velkomne.
Program
Søndag 25. maj 2025 ved Kurts Torv i Næstved Storcenter
Kl. 10.00: Pladsen åbner. Ansigtsmaling, hygge og uddeling af startnumre.
Kl. 10.50: Fælles opvarmning med maskotterne Billie og Sofus Centermus
Kl. 11.00: Klovneløbet skydes i gang
Kl. 11-13: Ansigtsmaling, uddeling af snacks og forplejning, deltag i konkurrence mm. i Næstved Storcenter.
Når løbet er gennemført, får alle deltagende børn overrakt en medalje, og der vil være drikkevarer og snackposer til alle sponsoreret af Næstved Storcenter og Bilka Næstved.
–