”Det var så sjovt, at jeg ikke kunne mærke, at det gjorde ondt”.
Ventetid kan føles uendelig, når man er barn på et hospital. For Richard bliver mødet med hospitalsklovnene det, der forvandler frygt og smerte til grin, leg – og følelsen af at glemme tid og sted.
Richard og hans far sidder og venter på børneafdelingen, hvor tiden snegler sig afsted, og ventetiden gør Richard nervøs og utryg. Men pludselig ændrer stemningen sig, da hospitalsklovnen Pablo dukker op.
– Richard og Pablo pingponger til den store guldmedalje. Jeg er virkelig overrasket over, hvordan Pablo håndterer situationen. Det føles som at blive lukket ind i et børneunivers, hvor Richard er i fokus, og tiden flyver afsted, fortæller Richards far, Kim.
På vejen hjem siger Richard, at Pablo nu er en god ven.
Mon Pablo er der i dag?
En morgen nogle måneder senere har Richard så ondt, at han næsten ikke kan gå. Efter et besøg hos lægen ender familien igen på Odense Universitetshospital.
Richard møder en anden hospitalsklovn og spørger med det samme efter Pablo.
Lægerne vurderer, at Richard skal opereres akut. Inden operationen er ventetiden igen lang, og denne gang kan han ikke rigtig være i sig selv af smerter.
Verden blomstrer op
I konsultationsværelset lyder der et bank på døren, og hospitalsklovnene Pablo og Pepe træder ind.
– Richards verden blomstrer op fra det sekund, de kommer ind, og vi er straks tilbage i børneuniverset. Der bliver pustet sæbebobler, leget med elastikker, kastet med bold og sagt fantastiske og sjove ord. Vi er pludselig i tvivl om, hvor ondt han egentlig har, da han går fra at ligge passivt til at være en aktiv deltager i legen, siger Kim.
Ifølge Kim sætter Richard selv disse ord på oplevelsen: ”Det var så sjovt, at jeg ikke kunne mærke, at det gjorde ondt”.
Hospitalsklovnene tager noget af presset og møder Richard med leg og en stemning, som er umulig for os forældre at skabe. Det gør det lettere for os at være i det.
Kim, far til Richard
Et frirum for hele familien
For Richards forældre bliver mødet med hospitalsklovnene et vigtigt pusterum i en sårbar situation, hvor frygt og uvished fylder.
– Det er rart for os forældre at få et afbræk. Hospitalsklovnene tager noget af presset og møder Richard med leg og en stemning, som er umulig for os forældre at skabe. Det gør det lettere for os at være i det, slutter Kim.
I dag er Richard slet ikke mærket af operationen. Familien går stadig til opfølgning, og hver gang håber Richard, at han møder Pablo.
Giv børn tryghed og mod, når livet gør ondt
Støt vores arbejde på landets børneafdelinger – og vær med til at skabe mere tryghed og mindre angst.