Book et foredrag med hospitalsklovnen Dr. Dulle.

Vidste du, at man kan booke et foredrag med en hospitalsklovn? Se hvad et foredrag med hospitalsklovnen Dr. Dulle indeholder.

Hospitalsklovnen Dr. Dulle og mørkhåret pige

Praktisk information

Foredraget koster 4.080 kr. + transport.

Foredrag ved: Hospitalsklovnen Dr. Dulle / Henrik Silver

Dr. Dulle/Henrik Silver er hospitalsklovn. Et arbejde, som bringer ham helt tæt på livets grænsesituationer, når han møder børn og forældre ude på hospitalsafdelingerne, hvor livet er allermest skrøbeligt. 

Her lever sorgen og frygten side om side med troen, håbet og kærligheden. Her er intet ord for banalt. 

Her er alle øjeblikke vigtige. Her er ingen tid at spilde, men hvordan er det? 

Hvad skal man kunne som hospitalsklovn? Hvor meget berøres man; og hvor meget må man berøres?

Netop hjemvendt fra en studie- og arbejdstur til Palæstina, hvor Henrik besøgte hospitaler og flygtningelejre i de besatte områder på Vestbredden. Hvordan møder man som klovn mennesker i nød og stress, uden at kunne sproget, uden at kende kulturen og samtidig skabe møder der kan være lindrende for en stund, og give mening? 

Henrik Silver er samtidig en fremragende musiker. Hvordan det også kan bruges i en verden, hvor ord sjældent helt slår til. Det skal vi høre om og lytte til. 

Og at det er meningsfuldt, hersker der ingen tvivl om.

Læs også