Små skridt blev til store spring for Emilia.
Over Emilias seng hænger i dag hendes Klovneløbsmedalje, der minder hende om en farverig dag på hospitalet. Under hendes seneste indlæggelse fik hun nemlig en fornem invitation til Klovneløb på afdelingen af hospitalsklovnen Flip.
Klovneløb på afdelingen
Da 7-årige Emilia med et kæmpe grin knugede sin bamse ind til sig og i en spurt krydsede målstregen til Klovneløbet på den afdeling, hvor hun var indlagt, strålede stoltheden ud af hende. Selvom den viljestærke pige godt ved, at det ikke altid handler om at komme først, endte hendes næse med at være den allerførste, der krydsede målstregen.
Afdelingsklovneløbet blev en helt særlig oplevelse for Emilia. Selvom hun var lidt genert til at starte med, skete der noget magisk undervejs. Små skridt blev til store spring, og da hun stormede over målstregen, var det ikke kun en løbesejr – det var en sejr over de udfordringer, hun havde kæmpet med i årevis.
En succes, familien i den grad trængte til oven på nogle hårde år præget af sygdom.

Klovnenes magi blev et pusterum fra sygdommen
Da Emilia var bare 14 måneder gammel, blev hun ramt af sygdom. Det blev starten på en lang periode med gentagne indlæggelser og sygdomsforløb, hvor Emilia flere gange var så afkræftet, at selv den mindste infektion sendte hende tilbage på hospitalet. Det var en hård periode, hvor oplevelserne på hospitalet satte sine spor i Emilia.
Men dér i mørket var der et lyspunkt, hospitalsklovnene. Med deres sprudlende energi, skøre påfund og klovnemagi fyldte de rummet med noget, der havde været savnet: leg, grin og et pusterum fra sygdommen.
Emilia husker dem stadig tydeligt, og særligt hospitalsklovnen Flip har fået en helt speciel plads i hendes hjerte. Særligt mindes familien den dag, da Flip lod fantasien få frit spil, hev sin ukulele frem og erklærede sit venskab til Emilia gennem en sang. For Emilias mor, Natascha, var det så rørende at se, hvordan Emilia livede op i selskab med Flip, og de minder er stadig nogle, familien med jævne mellemrum taler om derhjemme.
Medaljer, minder og mod
I dag hænger Emilias medaljer stadig på værelset, og når hendes bamser er heldige, får de også lov at bære dem. Emilia og hendes familie har fundet mere ro, og det sidste år har heldigvis budt på langt færre sygehusbesøg. Men selvom Emilia i dag nyder en mere ubekymret hverdag, vil de aldrig glemme, hvad klovnene har betydet for dem.
Derfor har de allerede besluttet sig for at deltage i Klovneløb igen i år.
– Vi vil fortsat løbe med når det er muligt og støtte de fantastiske klovne, som giver vores børn gode oplevelser under svære perioder, fortæller Emilias mor, Natascha.
Denne gang skal løbet foregå uden for hospitalets vægge. Men det bliver helt sikkert med samme begejstring, samme kampgejst og med et kæmpestort smil, at Emilia krydser målstregen igen.
