Hospitalsklovnen Makaroni var der for Flora til det sidste.
I over et år fulgte hospitalsklovnen Makaroni 6-årige Flora under hendes sygdomsforløb: gennem kemobehandlinger og grineflip til hospice-ophold og det sidste farvel til Floras bisættelse i februar 2023.
Det virker ikke tilfældigt, at der opstod et fint og vigtigt venskab mellem hospitalsklovnen Makaroni og 6-årige Flora. De mødtes første gang på partikelcentret i Aarhus i starten af 2022. Her var Flora i stråleterapi efter at have fået fjernet en hjernetumor, som sad dybt og kompliceret.
Mads Koudal, der arbejder som hospitalsklovnen Makaroni, fortæller, at deres dynamik var på plads fra start. Makaroni er ikke den klogeste, som Mads formulerer det. Derfor var der masser af ting, som Flora kunne lære og hjælpe ham med.
F.eks. guidede hun ham ofte skraldgrinende ud af hospitalsstuen, fordi han ikke kunne finde vej – han endte oftest i skabet. Hun lærte ham også at knytte armbånd, skrive sit navn med en kæmpe blyant og putte alle hendes bamser.
– Flora var fanget i den her sygdomsverden. Jeg tror – og det er min tese – at hun oplevede et kæmpe kontroltab. Når hun var sammen med Makaroni, kom der glimt af noget andet. Hun kunne lære fra sig og opleve en form for kontrol, forklarer Mads.
“Alle burde have en Makaroni”
2022 var et år fuld af indlæggelser og kemobehandlinger for Flora, der altid havde sin mor Line Leth Lundbak ved sin side på Aarhus Universitetshospital. Line fik også en tæt relation til Makaroni, som familien i perioder så en gang om ugen:
– Makaroni var et lyspunkt under behandlingen. Flora var så tryg ved ham, og han var nok det mest positive, hun oplevede i forløbet. Det var dejligt at se hende slippe hospitalsbekymringerne og bare være barn. Som mor blev jeg blød om hjertet over at se den kontakt, de fik. Det var fantastisk, at vi havde ham. Alle burde have en Makaroni, fortæller Line.
I efteråret 2022 fik familien den værst tænkelige besked. På en scanning opdagede lægerne nye tumorceller. Kemobehandlingen blev genoptaget, men havde desværre ingen effekt og blev stoppet. Da familien tog hul på 2023, flyttede Flora, hendes tvillingesøster Nellie, mor Line og far Peter ind på børnehospicet Strandbakkehuset på Djursland.
På børnehospicet kom Floras rødnæsede ven Makaroni også en gang om ugen og blev for Flora et gennemgående og trygt ansigt helt til det sidste. Dagen inden Flora sov ind, inviterede Line Makaroni ind på deres værelse, så de to venner kunne få deres farvel. Flora var på det tidspunkt meget skidt og fraværende, men da Line fortalte, hvem der var på besøg, spærrede hun øjnene op og sagde med det største smil på læben: ”Hej Makaroni”, inden hun lukkede øjnene og døsede hen igen.
– Det var så vildt, fordi hun bare var til stede. Hun var helt bevidst, og det viste tydeligt, at hun gerne ville bruge kræfter på at sige farvel til ham. Der var ellers mange ting, hun valgte fra til sidst og ikke kunne overskue, fortæller Line. Mads fortsætter:
– Det er et moment, jeg vil have med mig for evigt. Det var meget rørende, og jeg havde slet ikke forventet det.
En bisættelse i alle regnbuens farver
Den 16. februar 2023 sov Flora ind, og ugen efter var der bisættelse i Floras hjemby Ulstrup i Midtjylland. Familien inviterede Makaroni og klovnekollegaen fra børnehospicet Petunia med som hospitalsklovne med røde næser og i fuld figur.
– Det er jo sådan, familien kender os. Især Floras tvillingesøster Nellie, som Petunia og jeg også har tilbragt tid sammen med under sygdomsforløbet, forklarer Mads.
Alle gæster var inviteret til at møde op i Floras yndlingsfarve: regnbuefarver. Makaroni havde plukket blomster i sin have, som han havde med i hånden, og efter at den nære familie havde lagt deres blomster, gik han op til den lilla kiste i ligvognen.
– Jeg sagde farvel inde i mig selv og hørte pludselig Nellie, som kom stormende hen til mig og gav mig en kæmpe krammer. Hun havde sin veninde med og udbrød: der er ham Makaroni, ham med fingeren, fortæller Mads.
Makaronis finger kan nemlig pibe – en ting, som både Flora og Nellie elsker. Han prikkede til Nellie, som skraldgrinede. Og sekundet efter gjorde hele forsamlingen foran kirken det samme.
– På en eller anden måde blev der prikket til ballonen, og vi fik allesammen trukket vejret et øjeblik. Situationen var jo så crazy, men der skete en lille punktering af en svær situation. Nellie var jo stadig et barn, som på den mest fantastiske måde bare ville lege, fortæller Mads.
En klovneven med søster Nellie i skole
Da Nellie skulle starte i skole igen mandagen efter sin tvillingesøsters bisættelse, fik hun følgeskab af en helt særlig rødnæset ven. Makaroni troppede op med pakket skoletaske og en arm om skulderen.
– Jeg tænkte, at det godt kunne være lidt overvældende for Nellie at komme tilbage efter næsten to måneder til en masse børn og voksne, som måske havde mange spørgsmål. Der gik fem minutter, og så var Nellie en del af klassen igen, som lavede fis med Makaroni. Det var lige præcis sådan, det skulle være, fortæller Line. Mads fortsætter:
– Makaronis rolle var ikke at tage fokus væk fra Floras død. Der var naturligvis en masse spørgsmål, og der kunne Makaroni ligesom tage lidt fra og tage noget af vægten og ansvaret på sig. Ikke at Makaroni skulle fortælle om døden, men han kunne hjælpe Nellie og fortælle om Flora. Det er noget af det mest meningsfulde, jeg har gjort som klovn, afslutter Mads.