Godnatstunden fyldte 8-årige Mynte med glade tanker før sengetid.
8-årige Mynte er ekstra bange, når hun skal lægge sig til at sove i hospitalssengen på Slagelse Sygehus. Det er nemlig ofte om aftenen, hun bliver ramt af epileptiske anfald og angstfulde tanker. Derfor er hospitalsklovnen Otto lige præcis den medicin, hun har brug for før sengetid.
For halvandet år siden finder Myntes mor, Christina, sin datter liggende på gulvet på sit værelse. Mynte kan ikke tale og er slap i den ene side af kroppen.
– Jeg går i panik og råber efter min mand. Jeg tror, hun skal dø fra os, for hun er helt hvid og blå og kan ikke trække vejret. Vi ringer selvfølgelig 112, og der kommer en ambulance og henter hende. I starten var lægerne i tvivl, om det var en hjerneblødning eller en tumor, men de fandt ud af, at Mynte havde epilepsi, fortæller Myntes mor, Christina.
”Hospitalet er ikke børns omgivelser”
Myntes epilepsi viser sig ofte i de sene aften- og nattetimer, og derfor har hun det seneste halvandet år haft mange overnatninger på hospitalet.
– Mynte er meget bange for at sove. Når vi er indlagt, ligger jeg helt op ad hende og sover med hende i mine arme. Det skyldes både, at hun er bange for at få et anfald og så dét, at vi er på et hospital. Der er mange lyde, mange bippende maskiner og folk, der går på gangene. Det er ikke sjovt for et barn. Hospitalet er ikke børns omgivelser.
Fyldt med glade tanker
En aften træder en velkendt rød næse ind ad døren og fylder hospitalsstuen med tryghed. Nemlig Myntes bedste klovneven, Otto.
– Det var simpelthen så dejligt, at Otto kom og sagde godnat. Når Mynte skal til at sove, kører tankerne og bekymringerne rundt, og det betyder bare enormt meget at se hende få lov at glemme alle de bekymringer, lige inden hun skal sove. Og bare lade en hospitalsklovn overtage hendes lille verden for en stund. Efter Otto havde været der, kørte hovedet ikke på, hvad der nu skulle ske, men det var fyldt med glade tanker, siger Myntes mor.
Når intet er som det plejer, har man ekstra meget brug for hospitalsklovnene
Normalt er der fuld fart på, når Mynte og Otto driller sygeplejerskerne eller kaster med toiletpapir på gangene. Men når hospitalet er pakket ind i mørke, er der også plads til godnatsange og fantasifortællinger.
– Det var en helt anden stemning, at Otto var der om aftenen. Om dagen laver de rigtig meget ballade. Der er knald på med store armbevægelser og skøre idéer. Om aftenen gav det bare en helt anden ro og varme. Den der ro og stilhed, det havde hun rigtig meget brug for, siger Myntes mor og fortsætter:
– Man står der på en hospitalsstue, og intet er som det plejer. Der kommer læger og sygeplejersker ind hele tiden, maden er ikke som den plejer, omgivelserne er ikke som derhjemme. Der har man virkelig brug for den tryghed, som hospitalsklovnene giver. Otto viser hende gang på gang, at det ikke er så farligt at være indlagt – heller ikke om aftenen.
I dag går Mynte i 2. klasse og er i skole tre timer om dagen. Hun har været igennem mange forskellige typer af medicin, men lægerne har endelig fundet den rette for hende. Derfor er der i dag også længere mellem Myntes epileptiske anfald.