Tre søskende – én hospitalsklovn.
I 16 år har røde næser, leg og små skæve øjeblikke sat spor hos Mettes og Kaspers tre børn gennem indlæggelser og behandlinger. For familien er Luna nemlig ikke bare en hospitalsklovn – hun er et fast holdepunkt.
Familien mødte Luna første gang for 16 år siden på Aarhus Universitetshospital. Dengang var familiens ældste barn, Noah, kun tre år. Siden har Noah fået to lillesøstre med samme kroniske sygdom, og familiens hospitalshverdag er holdt ved.
Heldigvis er hospitalet ikke kun hvide vægge og lange gange: Det er også Luna. Og hun er blevet en fast følgesvend for familien gennem undersøgelser og lange timer, men også gennem nogle af livets store øjeblikke.
Lunas spor falmer ikke
Selvom flere af børnene i dag er store, og der er længere mellem hospitalsdagene, er Lunas spor ikke falmet. Hverken i familiens hjerter eller på hospitalets gange.
-Luna har sat spor i alles hjerter i vores familie. Hun er der både for os som forældre og vores tre børn. Hun kan mærke, hvad børnene har brug for i situationen, og for os som forældre skaber det et pusterum, hvor vi kan få ro på nervesystemet, fortæller mor Mette.
Da Josefine var mindre, fandt hun og Luna ofte på små lege på hospitalet. Sammen pyntede de skraldespandene på stuen med klistermærker. Når Josefine i dag får øje på en pyntet skraldespand, siger hun ”Det gjorde mig og Luna også, da jeg var lille”.
De små mærker bliver en påmindelse om, at der selv i svære indlæggelser, fandtes øjeblikke med tryghed og grin.
Fra medicin til drikkekonkurrence
Ikke alle behandlinger er sjove, men nogle kan heldigvis blive det. Som del af en behandling har flere af børnene skullet drikke medicin inden for en bestemt tidsramme. Og sådan en opgave kan kræve et ekstra drys leg.
– Det kan være virkeligt svært at få medicin i børnene – det er noget af det mest drænende. Derfor er det bare så fedt, når det bliver gjort til en drikkekonkurrence om, hvem der kan nå at drikke det inden for 30 minutter. Det giver et friskt pust og lidt overskud i situationen, fortæller Mette.
Fødselsdag på hospitalet
De hvide hospitalsvægge kan føles ekstra hvide, når livets store milepæle rammer en indlæggelse. Mai tilbragte både sin 1- og 2-års fødselsdag på hospitalet. Når man ikke kan holde fødselsdag derhjemme, må hjemmet flytte ind på hospitalet. Her kom Luna også forbi med kufferten fuld af fødselsdagskram.
– Vi lod fødselsdagsdrømmen gå i opfyldelse på sygehuset. Der var en stor kagemand, og gaverne kom derud – uanset hvor store de var. Det handlede om at få det bedste ud af situationen. For det er jo den dag, hun har fødselsdag, og det kan der ikke laves om på, siger Mette.
På Mais 3-årig fødselsdag kunne hun endelig fejre dagen derhjemme – med prinsessekjole, pynt i stuen og familien samlet.
Små spor af røde næser
I dag er Noah 19 og Josefine 15, og de har det godt. Familiens yngste, Mai på 5 år, kan nu klare de fleste procedurer hjemmefra.
Hun kommer stadig på hospitalet, og hun er aldrig i tvivl, hvis Luna har været forbi hendes hospitalsstue. For rundt omkring finder hun nemlig små spor – en rød næse, en ballon eller en tatovering.