Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Et Klovneløb varer i ca. to timer.
Besked fra arrangøren:
Jubii – deltag i KLOVNELØBET i Aalborg ☀️
– og støt samtidig de fantastiske hospitalsklovne 👏
Vi mødes på sportspladsen i Østre Anlæg (indenfor hjørnet af Bonnesensgade og Teglvænget).
På stævnepladsen finder du nummerudlevering, som du skal starte med at gå hen til.
Der er også en stand med mulighed for køb af skønne Klovneløbsarmbånd, bolde, drikkevandsflasker m.m.
Du skal løbe, lunte, gå eller trille på en smuk rundstrækning på 1 km rundt i forårsklædte Østre Anlæg, og du kan løbe op til max. 10 omgang (=10 km).
Der vil være rig mulighed for at hygge på grønsværen både før, under og efter løbe-, lunte-, gå-, trille-turen.
Parkering er mulig på vejene i Vestbyen eller i ét af de nærmeste P-huse. Skal du køre med bus, så er der 3-4 busforbindelser til området. Vil du cykle eller gå, ja så kan du ankomme lige til sportspladsen, men parkér gerne eventuel cykel uden for pladsen og ikke på ruten, fx. på græsarealet nord for sportspladsen. Tak.
Vi glæder os til en fantastisk formiddag den 10. maj 🏃🏻🏃♀️
Vi ses!
Gitte Melph