Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Et Klovneløb varer i ca. to timer.
Besked fra arrangøren:
Startsted: Sportspladsen i Østre Anlæg (kør efter Bonnesensgade / Teglvænget)
Ruter: Distancerne løbes på smuk rundstrækning på 1 km rundt i forårsklædte Østre Anlæg.
(løb fra 1 runde = 1 km og op til max. 10 omgange = 10 km)
Der vil være rig mulighed for at hygge på grønsværen både før, under og efter løbe-, lunte-, gå-, trille-turen 😊 – og vi får dejligt besøg af Bamsehospitalet, så hvis børnene har en bamse, der er lidt sløj eller har slået sig, kan de få bamsen behandlet af hospitalets bamselæger i form af eksempelvis et plaster eller en forbinding.
🚗 Parkering er mulig på vejene i Vestbyen eller i ét af de nærmeste P-huse.
🚌 Skal du køre med bus, så er der 3-4 busforbindelser til området.
🚲 Vil du cykle eller gå, ja så kan du ankomme lige til sportspladsen, men parker gerne eventuel cykel uden for pladsen og ikke på ruten, fx. på græsarealet nord for sportspladsen. Tak.
Vi glæder os til en fantastisk formiddag den 18. maj ☀️
– Gitte Melph