Klovneløbet er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.
Når du deltager i Klovneløb, støtter du nemlig Danske Hospitalsklovnes arbejde for indlagte børn i Danmark.
Et Klovneløb varer i ca. to timer.
Besked fra arrangøren:
Velkommen til Klovneløbet i Thisted 🙂
- Vi mødes på Østre Skoles grønne areal kl. 10.15. (Kronborgvej 28)
- Løbet starter kl. 11 med opvarmning til god musik.
- Du kan vælge at løbe/gå een omgang på 1,5 km eller tage turen to gange og nå de 3 km. Ruten er en grussti og vil være afmærket.
- Der er gode parkeringsmuligheder og der er toiletfaciliteter på skolen.
- Prisen for at deltage er 80 kroner.
- Medbring gerne en madkurv så frokosten kan indtages efter løbet. Der er borde, bænke og legeplads lige ved. Der er ikke mulighed for at købe mad og drikkevarer på stedet.
- På dagen får du et løbenummer, en klovnenæse, en vand, en snack, og en uforglemmelig dag – alle børn får derudover en medalje.
Vi glæder os sådan til at se en masse børn og familier til en dejlig dag.
Sponsorer til løbet:
Sparekassen Thy
Thisted Bryghus
Nordthy
– Marianne Vibæk
Er du arrangøren af løbet?