Sådan holder du styr på tilmeldingerne.
Her får du et overblik over, hvordan du som Klovnearrangør holder styr på tilmeldingerne både før, under og efter løbsdagen.
Det gør du som arrangør
- Hold løbssiden opdateret
På løbssiden kan du løbende se, hvor mange der er tilmeldt dit Klovneløb. Sørg for, at den altid er opdateret, så dine deltager altid kan finde de nyeste oplysninger. Se gode råd til løbssiden her. - Print deltagerlisten på løbsdagen
Den online tilmelding lukker kl. 23.59 dagen før dit Klovneløb. Derfor kan du printe deltagerlisten om morgenen på løbsdagen og bruge den til registrering af deltagerne.


Det gør Danske Hospitalsklovne
- Tilmeldingssystem
Danske Hospitalsklovne stiller et online tilmeldingssystem til rådighed, hvor deltagerne kan melde sig dit Klovneløb på www.klovneløb.dk. - Løbende information til dig som arrangør
Når en deltager tilmelder sig dit Klovneløb, modtager de en kvitteringsmail med oplysninger om løbet. Deltagerne får herefter løbende information frem mod løbsdagen.
To dage før løbet sender Danske Hospitalsklovne en reminder-mail med mødetid og starttid. I mailen henvises der til løbssiden, så det er vigtigt, at siden altid er opdateret med de nyeste oplysninger.
Hvis der kommer tilmeldinger på løbsdagen
Skulle der være nogen, der bliver fristet til at deltage på dagen, kan du her læse, hvad du skal gøre:
- Eftertilmeldinger betales via dit tildelte MobilePay-nummer (sendes på mail ugen op til løbet).
- Du kan tage imod kontanter, men overfør dem samlet til MobilePay umiddelbart efter løbet, da nummeret genbruges ugen efter.
- Tæl, hvor mange eftertilmeldinger du har fået. Tallene bruges til det endelige regnskab.

Har du spørgsmål?


Du kan også ringe til Dina eller Pernille på tlf.: 88 44 95 35