En lille pige ved navn Agnes i en hospitalsseng. Hun holder fast i sine fødder og griner stort. Ved siden af hende sidder de to hospitalsklovne, Petunia og Turbo.

Meld dig til Klovneløb

Er du – eller en du kender – klar til Klovneløb?

Alle kan deltage – uanset om man foretrækker at løbe, trille, gå eller heppe fra sidelinjen.

Sammen er vi med til at gøre en vigtig forskel for syge og sårbare børn på landets hospitaler.

Vi har allerede flere end 100 løb fordelt over hele landet, og flere er på vej.

Invitér familie, venner, naboer … til en dag fyldt med fællesskab, smil og mening.

Klovneløb
Lucas med hospitalsklovnene Veranda og Luna

Lucas har allerede været igennem mere, end mange når på et helt liv. Undersøgelser, indlæggelser – og en stor hjerneoperation, der har forandret alt.

Et lille lys, der får vokseværk, er, når hospitalsklovnene Luna og Veranda træder ind på Lucas’ hospitalsstue. Med toner fra Lunas spilledåse og Verandas ukulele får Lucas stjerner i øjnene, og for et øjeblik er han tryllebundet langt væk fra undersøgelser og alvorsfyldte rutiner.

Det er ikke kun for sjov, når hospitalsklovnene har en rød næse på. Næsen åbner døre til rum, hvor der er plads til leg og fantasi i en verden af behandlinger og alvor.

I videoen fortæller Lykke Scheuer – hospitalsklovnen Baglæns – om et besøg hos en 7-årig dreng, der har kræft. Han skal i kemobehandling igen. Alt i ham gør modstand.

Hospitalsklovnene træder ind i drengens verden med respekt. Med en faglighed, der gør plads til hele følelsesregistret – også de grime ord og den store vrede. Og vejen til kemobehandling bliver banet.