“Har du opdaget, at den er væk?”
For Milo fylder frygten for den lille plastslange i hånden mere end selve operationen. Men sammen med hospitalsklovnen SnikSnak får proceduren en anden lyd.
6-årige Milo har været vant til hospitaler, siden han blev født ni uger for tidligt. Gennem hele sit liv har han været til undersøgelser, behandlinger og operationer, og selvom familien efterhånden kender hospitalets gange godt, er der én ting, der altid har været særlig svær for Milo.
Venflon. Den lille plastslange i hånden, som børn ofte får lagt ind, når de skal bedøves eller have medicin direkte i blodet.
– Det har bare skræmt ham rigtig meget at skulle have den i hånden, og det har fyldt rigtig meget for ham, fortæller hans mor, Camilla.
Hele familien holder vejret
For et halvt år siden gennemgik Milo en stor rygoperation på Odense Universitetshospital. Dagen efter operationen ligger han på stuen, træt, øm og bange. Han skal have fjernet venflonen fra sin hånd. Sygeplejersken træder ind, og hele familien holder vejret.
Men lige idet sygeplejersken skal til at gå i gang, åbner hospitalsklovnen Sniksnak døren.
Venflonen skulle selvfølgelig være fjernet uanset hvad, men det blev bare til en god oplevelse. Og det har gjort, at det var meget lettere for ham, da han næste gang skulle have fjernet den.
Camilla, mor til Milo
Et ‘æggeband’ tager fokus
Camilla husker tydeligt, hvordan hun og Milos far først tænkte, at det ikke var det rigtige tidspunkt. Men Sniksnak forstod med det samme at træde roligt ind i situationen.
– Hun sætter sig lige så stille ned, og Milo er bare fanget af hende med det samme og glemmer alt om den her venflon, der skal fjernes, fortæller Camilla.
De begynder at synge sammen. Milo ligger i sengen og forsøger at spille med på et lille rasleæg, mens SnikSnak følger hans rytme. Før de ser sig om, har de startet deres helt eget ”æggeband”. Og mens musikken fylder rummet og hjertet, kan sygeplejersken forsigtigt fjerne venflonen fra Milos hånd. Uden frygt. Uden protester. Faktisk helt uden at hverken Milo eller hans forældre opdager det.
– Vi spurgte ham lidt senere: Har du opdaget, at du har fået den ud af hånden? Og det havde han faktisk slet ikke tænkt over. Det blev bare til et virkelig rørende øjeblik. Vi stod med tårerne trillende ned ad kinderne, siger Camilla.
Og for familien varer oplevelsen mere end et øjeblik:
– Venflonen skulle selvfølgelig være fjernet uanset hvad, men det blev bare til en god oplevelse. Og det har gjort, at det var meget lettere for ham, da han næste gang skulle have fjernet den, fortæller Camilla.
Giv børn tryghed og mod, når livet gør ondt
Støt vores arbejde på landets børneafdelinger – og vær med til at skabe mere tryghed og mindre angst.