Mynte slår vejrmøller midt i alvoren.

På en video fra hospitalet sidder Mynte i sin seng og synger med hospitalsklovnen Baroli.

Hun er syv år og midt i et kræftforløb. Men når hendes far Morten ser videoen i dag, er det ikke sygdommen, han først får øje på.

– Hun har godt nok ikke noget hår og har slanger ind og ud af kroppen. Men hun er bare en glad pige, der synger og har en fest med hospitalsklovnene, fortæller Morten.

Mynte bliver syg i december 2022. Herefter følger kemobehandling, operation og stråler gennem 2023. I sommeren 2024 slutter behandlingen, men et år senere kommer kræften tilbage.

For Myntes forældre, Morten og Christina, bliver sygdommen en ny virkelighed, familien skal finde vej i.

– Vi ved jo godt, hvad det kan betyde, når man siger kræft, og hvad det i værste fald kan ende med, fortæller Morten.

I begyndelsen har han svært ved at være på stuen. Nogle gange søger han ud på gangen for at møde andre mennesker og få et øjebliks afstand til sygdommen.

– Jeg havde brug for at blive opmuntret. Jeg havde brug for at se folk smile, fortæller Morten.

På de gode dage er børnene ikke syge patienter. De er bare børn, der leger og har det sjovt

Morten, far til Mynte

Mynte, Ruth og Dr. Dulle bager pandekager

Med tiden bliver hospitalsklovnene en fast del af Myntes liv på hospitalet. Og når de træder ind på stuen, kan der pludselig blive plads til noget helt andet end behandling.

Der bliver sunget og danset. Mynte slår vejrmøller på stuen. Og en dag laver hun lyserøde pandekager sammen med hospitalsklovnene, som de kører rundt på afdelingen og deler ud.

For kræften fylder meget i Myntes liv. Men den får ikke lov til at bestemme det hele.

Især hospitalsklovnen Ruth får en særlig betydning for Mynte.

– Ruth har været god til at møde Mynte i den, hun er, og i det, hun synes er sjovt og spændende, fortæller Morten.

Nogle dage er det nye negle eller makeup. Andre dage en dans eller en vejrmølle. Ruth griber det, Mynte kommer med – og bygger videre på det.

På den måde bliver hospitalet med tiden også forbundet med andet end undersøgelser og behandling. Der er nogen at glæde sig til. Og måske noget nyt, der skal vises frem, næste gang Mynte kommer.

– Det har aldrig været sådan: ”Åh nej, jeg skal på hospitalet i dag.” Hun har tænkt: ”Jeg håber, Ruth er der. Jeg skal lige vise hende det her,” fortæller Morten.

Når der bliver plads til bare at være Mynte

Mynte har været igennem meget. Behandlinger, kvalme og opkast. Dage, hvor kroppen helst vil blive under dynen. Og familien står stadig midt i et behandlingsforløb.

Men også på de svære dage har hospitalsklovnene kunnet finde en vej ind til Mynte. Få et smil frem. En sang. Nogle gange endda en vejrmølle på en dag, hvor hun ellers ikke havde lyst til at komme ud af sengen.

– Det betyder rigtig meget, at Mynte kan smile midt i alt det, der foregår. Hun har været igennem rigtig meget træls behandling, fortæller Morten.

For ham er det netop de øjeblikke, der kan gøre en dag på hospitalet til en god dag.

– Det er de dage, hvor børnene smiler og bare er børn. Hvor de ikke er alvorligt syge patienter, men leger og har det sjovt, fortæller Morten.

For Mynte er stadig meget mere end det kræftforløb, der har fulgt hende gennem en stor del af barndommen.

Hun er 11 år. Hun elsker gymnastik, dans og fine negle. Og hun har stadig vejrmøller at slå, sange at synge og et børneliv, der skal leves.

Hospitalsklovnen Finessa løfter Mynte op

Støt legen, når alvoren er størst

Din støtte bliver til…

Flere børn kan få besøg
Hvert 6. barn eller ung lever med en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom.

Professionelle hospitalsklovne
Alle 83 hospitalsklovne har en 1,5-årig uddannelse, og medvirker i et bredt udvalg af undersøgelser og behandlinger