Klovnbulancen gør plads til fælles minder på vejen.

Agnes er fem år og har kendt hospitalets gange, siden hun var helt lille. Her har hospitalsklovnene været et fast holdepunkt gennem operationer, undersøgelser og kontroller. Men for hendes tvillingesøster Alberte har hospitalsklovnene længe været en del af en verden, hun kun har hørt om. Når Agnes skal på hospitalet, bliver Alberte ofte hjemme.

Når Klovnbulancen ruller forbi for at give Agnes et pusterum fra sygdom, står hospitalsklovnene Baroli og Angus klar til også at byde Alberte velkommen ombord. Det betyder, at Agnes kan vise en del af sin verden frem til sin søster. Sammen skaber de nye minder – og bygger en lille bro mellem hospitalets verden og livet uden for.

Billedcollage. Klovnbulancen, Agnes og Alberte
Mindebogen fra Klovnbulance-turen, som er udviklet af Designskolen Kolding.

Klovnbulancen er et udviklingsprojekt, som skal bringe leg, nærvær og positive oplevelser ud til børn og familier, også uden for hospitalets vægge.

Søstrene Agnes og Alberte har været med på tur i Klovnbulancen. Med hjem har de fået en særlig mindebog, hvor billeder, oplevelser og små minder fra turen kan samles. En bog, pigerne kan bladre tilbage i længe efter, at Klovnbulancen er kørt videre.

– De kigger stadig i bogen og taler om oplevelserne bagefter. Det gør, at glæden fra turen får lov til at leve videre, fortæller mor Pernille.

Giv indlagte børn en tryg hånd at holde i når livet på hospitalet gør ondt.

Vælg beløb(Påkrævet)