Freya husker ikke hospitalet for sygdom. Hun husker det for Ruth.
Freya er bare fem år, da hun får kræft, og hospitalet pludselig bliver en del af hendes barndom. Midt i undersøgelser, behandlinger og frygten for narkose finder hospitalsklovnen Ruth vej ind i Freyas verden. Så meget, at Freya i dag kan savne hospitalet.
Freya er fem år, da hendes families hverdag pludselig forandrer sig. Efter flere ugers undersøgelser får familien den besked, ingen forældre ønsker at høre: Freya har kræft.
Hospitalet bliver en del af hendes børneliv. Og det gør hospitalsklovnene også.
Mere tryghed end tryllenumre
Freyas far, Kenneth, kender godt til hospitalsklovnene, før hans datter bliver syg. Han forestiller sig, at de kommer forbi stuen og underholder børnene lidt. Men han opdager hurtigt, at det, der sker mellem Freya og hospitalsklovnene, handler om noget andet.
– Nogen har et billede af, at hospitalsklovnene bare kommer og laver lidt tryllenumre, men det yder dem slet ikke retfærdighed. De hjælper børn igennem noget, som kan være enormt svært. De er med til at gøre hele oplevelsen mere tryg, og derfor gør de en kæmpe forskel – både for børnene og for os forældre, fortæller Kenneth.
Blandt hospitalsklovnene bliver det især Ruth, som Freya knytter sig til. Hun husker, hvad de lavede sammen sidst, og finder ud af, hvad der virker på Freya – og hvad der ikke gør.
Møde efter møde vokser relationen. Ruth bliver et kendt ansigt i en hverdag, hvor meget andet er nyt og uforudsigeligt.
Hospitalsklovnene finder ud af, hvad der virker på Freya, og hvad der ikke gør. Man kan tydeligt mærke, hvor professionelt de arbejder
Kenneth, far til Freya
Når frygten fylder
Noget af det, Kenneth husker tydeligst, er de mange gange, Freya skal i narkose – som hun er meget bange for. Derfor følger Ruth og Elmer følger med hele vejen ind på operationsstuen.
– De sidder og synger godnatsange for hende, indtil hun falder i søvn. Det gør bare, at det bliver en god oplevelse. De er med til at skabe tryghed i vores nye hverdag, siger Kenneth og fortsætter:
– Freya kan faktisk godt savne hospitalet. Hun savner sin læge. Hun savner hospitalsklovnene. Hun savner madmor. Hun har taget alle de gode oplevelser med sig derfra, og jeg tror helt ærligt, at hospitalsklovnene er en stor del af grunden til det.
Et børneliv midt i sygdommen
I dag er Freya 10 år og rask. Men sygdommen nåede at fylde en stor del af hendes barndom med behandlinger, hospitalsbesøg og dage, der ikke lignede andre femåriges.
Midt i det hele var Ruth med til at holde fast i noget af det, sygdommen ellers let kan skubbe til side: legen.
For når Ruth var der, kunne en hospitalsstue også være et sted for sange, grin og påfund. Freya var stadig et barn med lyst til at lege – også på de dage, hvor hun samtidig var et barn med kræft.
Og måske er det netop derfor, Ruth stadig fylder i Freyas minder fra hospitalet.
Ikke fordi hun fik sygdommen til at forsvinde. Men fordi hun gav børnelivet plads midt i den.
Støt legen, når alvoren er størst
Din støtte bliver til…
Flere børn kan få besøg
Hvert 6. barn eller ung lever med en kronisk eller langvarig fysisk eller psykisk sygdom.
Mere leg, liv og latter
Hver dag besøger hospitalsklovnene syge børn på hospitaler, hospicer og i psykiatrien.
Professionelle hospitalsklovne
Alle 83 hospitalsklovne har en 1,5-årig uddannelse, og medvirker i et bredt udvalg af undersøgelser og behandlinger