For 10-årige Jonathan er kartofler og toiletter den rene magi.
”Vi står jo ofte i situationer, hvor Jonathan stikker ud og er anderledes, men når hospitalsklovnene er der, er han lige præcis som han skal være. Han er bare helt okay som han er, og de er sammen på hans præmisser. Og det er simpelthen så fantastisk”, fortæller Randi, der er mor til Jonathan.
Jonathan jonglerer med lidt flere diagnoser end de fleste. Han er født syv en halv uge for tidligt og bruger de første 110 dage af sit liv på hospitalet, hvor han både kæmper med hul i lungen, tarmbetændelse, lyskebrok og kold lungebetændelse.
Jonathan lider også af MED13L syndrom, hvilket betyder, at han er udviklingshæmmet, har infantil autisme og ikke har noget verbalt sprog. Derfor bruger Jonathan og hans mor mange timer på Skejby Sygehus.
– Jonathan er egentlig god til at acceptere situationen, når han er på sygehuset, men han er ikke særlig god til den der tomme tid, hvor man bare sidder og venter, fortæller Randi, der er mor til Jonathan.
Jonathan er (ikke) let at imponere
Jonathans verden er ikke som alle andres. Han skelner ikke mellem læger, sygeplejersker, patienter og hospitalsklovne – han ser bare mennesker. Derfor giver den røde næse heller ingen billige point i Jonathans bog.
– Der er mange, der er faldet igennem, når de har prøvet at nå ind til ham. Hvis ikke han synes, du er interessant, så kigger han bare væk igen og fortsætter med det, han er i gang med. Men på en eller anden måde, er Jonathan også rigtig simpel, hvis man rammer rigtigt, fortæller mor til Jonathan.
– Jeg tror, Elmer og Trudi havde en kæmpe ahaoplevelse den dag, de fandt ud af, at noget så simpelt som at skylde ud i toilettet kan være så stort og magisk for Jonathan. For tænk, at man bare kan trykke på den her knap, og så skylder vandet ud i toilettet. Det er da for fantastisk, fortsætter hun.
Et fælles univers
Jonathans autisme gør, at han med jævne mellemrum udvikler særinteresser, der tæller alt fra kartofler til postkasser. En af de stærkeste har dog været toiletter.
– Vi har haft en periode på to et halvt år, hvor toiletter bare var alletiders. Vi har endda været i jem & fix og kigge på deres toiletudstilling. Så da vi møder Trudi og Elmer, får Jonathan trukket dem med ud til toilettet for at skylle ud – og det syntes han jo var helt fantastisk. Han har set den video til hudløshed – og han skraldgriner lige så meget gang nummer 327. Det er så fedt, at de forstår hans univers og går helhjertet ind i det, fortæller mor til Jonathan.
Det kræver altså en helt særlig næse at blive lukket ind i Jonathans univers – og sådan én har Luna. Når de mødes på Skejby Sygehus, spiller de tit bold på gangen, for det fylder ventetiden med mening for Jonathan.
Luna giver sig tid til at være med ham hele vejen. Han kryber bare ind i hende og har fuldstændig tillid til, at hun er forbundet med noget godt. Så snart han ser hende, lyser han. Han ser ikke hospitalsklovnen Luna. Han ser bare Luna
Randi, mor til Jonathan