Silje er blind – men mærker nærværet.

Silje på 7 år er blind og lever med en sjælden autoimmun sygdom, der kræver gentagende behandlinger på hospitalet. Her er hospitalsklovnen Liva en kærkommen pause fra sygdommen og giver både Silje og hendes mor et lyspunkt med latter og nærvær.

Silje har NMO, som er en sjælden autoimmun sygdom, der ofte angriber rygmarven og synsnerverne. Da hun var fire år, angreb sygdommen hendes synsnerve, og hun blev blind.

For at forebygge yderligere angreb, får Silje behandling på hospitalet hvert halve år.

– Dagene med behandlinger er lange med infusion i over seks timer, fortæller Siljes mor, Rikke.

Glæde der ikke kræver syn

Men når hospitalsklovnen Liva træder ind ad døren, er det dog ikke mørket og de lange timer, der fylder. Det er glæde, der ikke kræver syn – kun lyd, nærvær og en god portion klovnemagi.

– Liva er afbrækket, der får både Silje og mig til at sænke skuldrene og glemme sygdommen for en stund. Det giver os noget at se frem til, når vi skal på sygehuset, siger Rikke.

Rikke fortæller, at på trods af, at det er hårdt for Silje at være syg og blind, så trives hun. I dag er hun 7 år og går i en almindelig klasse med ekstra støtte, har gode venner og et godt børneliv.

Liva er afbrækket, der får både Silje og mig til at sænke skuldrene og glemme sygdommen for en stund

Rikke, mor til Silje

Giv syge børn som Silje nærvær og glæde