Sådan skaber du en fantastisk løbsdag for deltagerne
En vellykket løbsdag handler om god energi, tydelig struktur og små greb, der gør oplevelsen sjov og tryg for både børn og voksne. Her finder du inspiration og praktiske anbefalinger til at skabe en dag, deltagerne husker.
Ankomst og startområde
En god begyndelse sætter stemningen for resten af dagen.
- Undgå kø
Lav to eller flere tydelige køer til startnumre – én til forudbetalte og én til dem, der betaler på dagen. - Vær synlige
Sørg for, at alle kan høre jer og se, hvor de skal gå hen. Brug skilte, bannere eller frivillige til at guide. - Undgå ventetid
Sørg for, at der ikke er for lang tid mellem folk møder og til at Klovneløbet skydes i gang. - Opvarmning der samler alle:
Gør opvarmningen til et festligt og fælles øjeblik. Husk højtalere/lyd, så alle kan følge med – også de bagerste. - Send deltagerne afsted i grupper
Fortæl tydeligt, hvem der starter hvornår – fx løbere før gående, eller lang rute før kort rute. Læs mere om den gode rute her.


Målområde og afslutning
Når deltagerne krydser målstregen, er det her, magien samler sig. Skab et hyggeligt og festligt målområde, hvor alle kan lande blødt efter turen.
- Vent med præmier og nedpakning til alle deltagere har fået lov at komme i mål.
- Gør det tydeligt, hvor og hvornår lodtrækningen af præmierne finder sted, så ingen går glip af spændingen.
- Gør præmierne til en sjov og retfærdig oplevelse og træk lod blandt alle deltagerne.
- Husk at takke både nationale partnere og lokale sponsorer.
Ekstra hjælp på dagen
En sjov og velfungerende løbsdag kræver ofte flere hænder end forventet.
- Involver lokale foreninger, spejdere, idrætsklubber eller frivillige.
- Brug Parathjælpere fra Røde Kors til specifikke opgaver. Læs mere her.
- Få inspiration fra andre arrangører i vores Facebook-gruppe. Find Facebookgrupen her.


5 tips til en fantastisk løbsdag
- Underholdning
overvej at invitere en ballonkunstner, ansigtsmaler eller den lokale brandbil – børn elsker det! - Musik og stemning
Brug god musik til både opvarmning og løbet. Overvej en DJ eller et lydanlæg. I kan også hente vores helt egen Klovneløbssang,“Næsen Løber”, og sætte den på under opvarmningen. Find den her. - Hoppepude eller forhindringsbane
Hvis pladsen tillader det, kan en oppustelig hoppepude eller en lille forhindringsbane gøre dagen endnu sjovere. - Kreative konkurrencer
Brug fx holdnavne til at lave en sjov konkurrence – mest kreative holdnavn eller bedste udklædning. - Tegnestation
Lav et kreativt hjørne til børnene.
Har du spørgsmål?


Du kan også ringe til Dina eller Pernille på tlf.: 88 44 95 35