Plejehjemsforstander: Det rører mig helt vildt.

Beboeren Poul Erik er i fuld gang med at synge en solo fra John Mogensens udødelige hit med hospitalsklovnene Rosita og Petunia på hver sin side.
”Så længe jeg lever… Så længe mit hjerte slår…”

De tre har nemlig startet deres eget band, og giver deres første koncert foran et publikum på Poul Eriks værelse.

Mens ukulelen spiller, og Poul Erik synger på livet løs, står flere rørte medarbejdere og forstander Christina i døråbningen og kigger på. Hun kniber en tåre. En glædeståre.

– Jeg græd, fordi de har mødt dem så få gange, og alligevel vidste de, hvad der skulle til. Poul Erik var ikke helt med i dag, men de vidste, at de skulle starte med et kram og en lille bøn, og så kunne de synge sammen. Det rører mig helt vildt, siger Christina efter koncerten.

I forløbet Forglemmigej er plejen fortsat personalets faglige ansvar, og hospitalsklovnene kommer som et supplement. Målet er at styrke den personcentrerede omsorg, hvor mennesket ses før diagnosen.

Forløbet blev blandt andet udviklet på Skæring Plejehjem, hvor Christina er forstander. For hende handlede det også om, hvad personalet kunne tage med videre.

Vi vil til at begynde at indføre sang efter måltiderne. Vi gør det allerede om aftenen, og det giver gode resultater

Christina Gyrite Christensen, forstander på Skæring Plejehjem i Aarhus