Deltagere til et Klovneløb

Vil du arrangere Klovneløb?

luk

Bliv Klovneløbsarrangør.

Har du ben i næsen og lyst til at give dit lokalområde en fælles oplevelse, der virkelig gør en forskel for indlagte børn og familier? Så meld dig som frivillig Klovneløbsarrangør.

I maj og hen over sommeren inviterer vi til Klovneløb rundt i hele landet. Klovneløb er båret af lokale, frivillige arrangører – og lige nu søger vi flere, der har lyst til at hjælpe os over målstregen ved at arrangere et Klovneløb i 2025.

Klovneløb er et familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtig, men om at have en hyggelig, sjov dag – og samtidig støtte et godt formål. Vi har i den grad brug for dig, så endnu flere indlagte børn kan få glæde af en hospitalsklovn.

Du kan arrangere et Klovneløb som privatperson, forening eller som virksomhed. Klovneløbet er nemt at gå til, da vi guider jer og sender alt nødvendigt materiale.

Klovneløb i Kirke Såby

Vil du gerne vide mere eller arrangere et Klovneløb?

Kontakt os, hvis du – eller din virksomhed – gerne vil arrangere et Klovneløb, eller hvis du har spørgsmål.

Pernille Bækkel Jensen

Projektleder, Klovneløb

Send mail

Pernille Jensen

Klovneløb giver medvind i modgang ❤️

Knap 7,5 mio. kr. er der gennem årene blevet indsamlet til Danske Hospitalsklovnes arbejde via Klovneløb. Med din opbakning som Klovneløbsarrangør er du derfor med til at styrke livsglæden børn og familier med sygdom tæt på kroppen.

Og som om det ikke skulle være nok, er du som klovneløbsarrangør også med til at sikre, at indlagte børn kan løbe deres helt eget Klovneløb. For i år rykker vi også Klovneløbene ud til de indlagte børn på hospitalerne. Klovneløb er nemlig for alle – også dem med sygdom tæt på kroppen.