Julevandring på Regionshospitalet i Viborg

07/12/2017 - 15:50

I aften har patienter, pårørende og personale på Regionshospitalet Viborg, for første gang, glæde af en julevandring fra hospitalsklovnene (og det er faktisk en overraskelse for dem…)

Julevandringen er Danske Hospitalsklovnes levende julekort - vores ´Glædelig jul´ til sygehuset – hospitalsklovnenes arbejdsplads. Det særlige ved julevandringen er, at hospitalsklovnene ikke kun besøger børn, der er indlagt, men hele sygehuset - også voksenafdelinger og personalestuer, der normalvis ikke får besøg af hospitalsklovne. Se TV Midt Vests indslag fra julevandringen her

(Foto: Julevandring på Skejby Sygehus, 2015)

Hvad der præcist kommer til at ske på julevandringen er helt op til klovnene. En ting er dog sikkert - hospitalsklovnene vil sprede smil og glæde, og forvandle hospitalsstuerne til hjerterum fulde af leg, magi og poesi. De synger og spiller julemusik, ønsker glædelig jul til dem, de møder på deres vej. De besøger måske også vaskeriet, køkkenet, tekniskafdeling... hvem ved :) 

Julevandringen er ikke erstatning for et besøg på børneafdelingen, men et ekstra tiltag i anledningen af julen.

Rigtig glædelig jul. 



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.