16-årige Nicoline: Nålen er mindre spids, når Luna er med

”Jeg var hysterisk og ulykkelig, når jeg skulle på sygehuset”. 16-årige Nicoline har rygmarvsbrok, og tidligere var sygehusbesøg et helvede for hende selv og familien. For et år siden mødte hun hospitalsklovnen Luna, og nu drukner nåleskræk og lægesprog i gensynsglæde og fortrolige snakke.

Da Nicoline var bare én dag gammel, blev hun døbt. Hendes forældre og læger var nemlig bekymrede for, om hun ville overleve sin første rygoperation. Siden har Nicoline brugt utallige timer på hospitalet, hvor hun jævnligt bliver undersøgt ”fra top til tå”.

Hospitalsbesøg, undersøgelser og operationer har altid været en fast del af Nicolines liv. Men selvom Nicoline efterhånden er vant til hospitalet, bliver undersøgelser og operationer aldrig rigtig sjovt.

- Sygehuspersonalet er jo rigtig søde, men jeg bryder mig ikke om, når de skal røre ved mig. Nåle er min største skræk, og dem bruger de tit, når jeg er der. Det er heller ikke altid helt let at forstå, hvad de siger, når de taler lægesprog. Og så kan jeg godt blive lidt utryg ved hele situationen, fortæller Nicoline.

Sygdommen og de mange undersøgelser har tidligere fyldt så meget for Nicoline, at hun ikke har haft energi til andet, når hun var på sygehuset.

- Jeg har været så hysterisk og ulykkelig, og det har virkelig været et helvede for både mig og min familie, når jeg skulle på sygehuset. Derfor har vi slet ikke haft overskud til at snakke med andre end dem, vi absolut skulle, siger Nicoline.

Derfor har hun heller ikke haft energi til mere end en kort hilsen, når hun har mødt hospitalsklovnene på gangene. Men for et år siden fortalte Nicolines veninde, at hun brugte meget tid med hospitalsklovnen Luna. Og det fik Nicoline til at række ud.

Luna forstår altid
Selvom Nicoline har både venner, veninder og familie til at støtte hende, når livet på hospitalet gør ondt, er snakken med Luna noget helt særligt.

- Det er anderledes at snakke med Luna end med mine veninder og mine forældre. Luna forstår mig altid. Mine veninder kan ikke altid sætte sig ind i alt det, der har med sygehuset at gøre. Og mine forældre… de er jo mine forældre, siger Nicoline grinende.

Selvom Luna ikke kan være med til alle Nicolines hospitalsbesøg, er hun der altid lidt alligevel. Da Nicoline sidste år skulle opereres i Odense, sendte Luna søde beskeder og skøre videoer på operationsdagen.

- Det blev meget lettere for mig at komme igennem stik og narkose og alt det, man nu skal igennem til en operation. Så selvom hun ikke var der fysisk, hjalp det mig meget at have hende, fortæller Nicoline.

”Man kan ikke være for gammel til hospitalsklovne”
Er man ikke for gammel til en hospitalsklovn, når man er 16 år? Sådan har flere af Nicolines veninder spurgt. Nicoline er ikke i tvivl:

- Jeg synes helt klart, at børn på min alder kan have stor glæde af hospitalsklovnene. Man kan ikke være for gammel til en hospitalsklovn. De gør en stor forskel for mig, når jeg er på hospitalet, for de gør en hospitalsdag til noget, man ser tilbage på som en positiv oplevelse – uanset hvor gammel man er, siger Nicoline.

Selvom Nicoline er kommet på sygehuset i 16 år, har det seneste år været helt anderledes.

- Nu skal jeg ikke bare på hospitalet og have lavet en undersøgelse. Nu skal jeg også ind og mødes med Luna. Jeg glæder mig faktisk nogle gange til at komme på Skejby, når jeg ved, hun er der. Jeg kan ikke beskrive, hvad hun gør eller kan. Jeg synes bare, hun er fantastisk. Hun får mig til at føle mig glad, fortæller Nicoline.

Støt vores arbejde for indlagte børn

Giv indlagte børn en tryg hånd at holde i, når livet på hospitalet gør ondt