Hospitalsklovnen Luici: Det handler om nærvær og om at udvise empati

Som hospitalsklovn er Luici med til at give indlagte børn og deres forældre en positiv og tryg oplevelse af opholdet på sygehuset. Han giver børnene energi, så de bedre kan mestre deres sygdom – også når de synes, det er svært og gør ondt.

Bag hospitalsklovnen Luici er Louis Alois Nitz, som altid har haft lyst til at være der for andre mennesker og altid haft lyst til at optræde. Hans schweiziske familie havde håbet på, at han valgte et traditionelt fag, men Louis ville hellere spille teater og have med mennesker at gøre.

- Det har altid været en del af mig, at jeg ville performe, skabe momenter, spille teater og være klassens klovn. Når jeg spillede teater i skolen, så levede jeg, fortæller Louis og mindes, hvordan han som ung fulgte sit hjerte og startede som plejer i psykiatrien.

I psykiatrien i Schweiz mødte han i 80´erne et behandlingssystem, hvor lægerne ikke var gode til at se mennesket, men ofte kun så patienten. Det motiverede ham til at lege med patienterne. De lavede tegninger, spillede spil og talte sammen. På afdelingen var der en overlæge, som nok ville have ro, regelmæssighed og renlighed, men somogså kunne se, at Louis´ samvær med patienterne gjorde noget godt for dem.

Jeg spiller ikke hospitalsklovnen Luici – jeg er Luici

Der er forskel på en hospitalsklovn og en cirkusklovn, mener Louis. Begge karakterer vækker følelser i mennesket, men hvor cirkusklovnen skal underholde og få folk til at grine, så arbejder hospitalsklovnen på at skabe et univers, hvor klovnen kan hjælpe barnet og forældrene til at mestre situationen.

- Jeg spiller ikke en klovn. Jeg spiller ikke en rolle. På børneafdelingen er jeg hospitalsklovnen Luici, og vi ligner hinanden utroligt meget – Luici og Louis. Luici får lov til at være mere følsom, mere fantasifuld og også mere dum, forklarer Louis med et smil på læberne.

Hans gode makker, hospitalsklovnen Tut, er så den kloge klovn. Hun kan forklare børnene alt det, som Luici ikke kan forstå: Hvorfor skal man stikkes med en nål, have lavet en biopsi, spise piller eller blive bedøvet?

Tut og Luici spejler sammen barnets følelser. De kan være kede af det og være bange for, hvad der skal ske lige om lidt. Men så kan Luicis bamse eller en oppustet handske, sammen med barnet, forklare, hvordan det hele hænger sammen.

- Man kan ikke snyde børn, fortæller Louis og fortsætter:

- De ser igennem dig, hvis du ikke er autentisk. En hospitalsklovn optræder ikke. Fokus ligger ikke på at underholde. Det handler om nærvær og om at udvise empati.

Når næsen bliver usynlig

Louis forsøger som hospitalsklovn at være der for alle. Lægen kan have brug for hjælp til at undersøge et barn, som har ondt i benet og ikke kan gå. Her kan hospitalsklovnenvise, hvordan han kan gå, hoppe, halte og gå baglæns, og opmuntre barnet til at bevæge sig, selv om det gør ondt.

Hospitalsklovnen er der også for forældrene til det syge barn, som spejler bekymringerne i forældrenes ansigter. Når Luici giver nærvær og omsorgtil bådedet syge barn og forældrene, så hjælper det barnet til at slappe mere af.

I særlige pressede situationer, oplever hospitalsklovnen Luici, at forældrene kan bruge klovnen til at dele bekymringer og livsfortællinger med.

- Når den røde næse bliver usynlig, så fortæller mennesker mig om deres liv. Som hospitalsklovn får jeg lov til at høre deres livshistorier. Så er det vigtigt bare at kunne lytte og stille et øre til rådighed, fortæller Louis.

Vi mærker efter og improviserer

Hospitalsklovnene er uddannet til at aflæse en situation, og arbejde der, hvor behovet er i forhold til barn og forældre.

- Jeg åbner døren ind til stuen, mærker efter – og i løbet af et splitsekund har jeg mærket, om vi skal starte højt eller lavt. Nogen steder bliver vi nærmest suget ind i energien i rummet. Det kan være når et barn har siddet længe med et drop, og keder sig og har opsparet en bunke energi. Eller hos et kræftramt barn sætter jeg mig ind og er stille sammen med barnet, der viser mig sin hundehvalp på Ipad´en. Så taler vi lidt om det.

Hospitalsklovnen Luici kan være superhelt, prins eller en Hulk med overnaturlige kræfter. Luici kan også sammen med Tut lave en slags standup med de store børn og deres forældre, der sætter tingene lidt på spidsen. Så kommer de tættere på dét, der kan være svært at tale om.

- Når børnene bliver frække, og driller hospitalsklovnen, så ved vi, at de er på rette spor, siger en smilende Louis.

- Jeg kan ikke fjerne byrden eller smerten hos barnet, men jeg kan dele smerten. Man bliver både glad, rørt og rystet som hospitalsklovn, fortæller Louis Alois Nitz, mens hans sætter den røde næse fast på næsetippen og tager elevatoren op til børneafdelingen.

Skrevet af: Jesper Vinther



3 gode grunde til at støtte allerede i dag

  1. Vi når halvdelen af alle indlagte børn.
  2. Hjælp os med at nå flere.
  3. Spred glæde blandt sygdomsramte børn i hele landet.